Igangsættelse af nyt aktietilbagekøbsprogram
Copenhagen, 2015-10-30 07:29 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Baseret på de fortsatte stærke finansielle resultater og GN’s kapitalstrukturpolitik, igangsætter GN i dag et nyt aktietilbagekøbsprogram på DKK 500 mio. Programmet afsluttes senest 9. marts 2016.
Aktietilbagekøbsprogrammet igangsættes for at reducere virksomhedens aktiekapital. GN’s beholdning af egne aktier forud for igangsættelsen af det nye aktietilbagekøbsprogram udgør 8.351.490 aktier, hvilket svarer til 5,1% af den samlede aktiekapital.
Aktietilbagekøbsprogrammet bliver igangsat efter bestemmelserne i EU-kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, også kaldet ”Safe Harbor”–reglerne, som sikrer, at selskabet er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med tilbagekøbet. GN har valgt SEB til at forestå aktietilbagekøbet. SEB vil, i henhold til separat aftale med GN, købe aktier og træffe sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra GN med hensyn til købstidspunktet, og i øvrigt inden for tidsrammen angivet i denne selskabsmeddelelse.
Følgende rammer er fastlagt for GN’s aktietilbagekøbsprogram:
- Der vil maksimalt blive tilbagekøbt aktier svarende til en samlet værdi på DKK 500 mio. Ved en pris på eksempelvis DKK 130 pr. aktie er det maksimale antal aktier, der kan tilbagekøbes, 3,8 millioner, hvilket svarer til ca. 2,4% af GN's aktiekapital
- Det maksimale antal aktier, der kan blive tilbagekøbt på en handelsdag, er 153.770 svarende til 25% af den gennemsnitlige daglige handel i selskabets aktier i september 2015
Hver tirsdag vil GN offentliggøre antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi via en selskabsmeddelelse til NASDAQ OMX Copenhagen. GN kan på ethvert tidspunkt stoppe programmet. Såfremt dette sker, vil det blive meddelt via en selskabsmeddelelse til NASDAQ OMX Copenhagen.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Peter Justesen
VP – Investor Relations & Treasury
GN Store Nord A/S
Telefon: +45 45 75 87 16
Vedhæftede filer:
Medd 59 - Igangsættelse af nyt aktietilbagekøbsprogram.pdf