Igen overskud på betalingsbalancen
Juli måned tegnede sig for et overskud på 3,5 mia. kr. på betalingsbalancens løbende poster. Dermed viser betalingsbalancen overskud for fjerde måned i træk, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Overskuddet skyldes, at varer og tjenester samlet gav et overskud på 3,3 mia. kr. Samti-dig gav løn- og formueindkomst et overskud på 1,8 mia. kr., mens der på de løbende overførsler var et underskud på 1,6 mia. kr.
I et større perspektiv daler overskuddet dog. I maj-juli var der et overskud på 12,8 mia. på de løbende poster, mens der i samme periode for et år siden var et overskud på 19,6 mia. kr. I de seneste 12 måneder har der været et overskud på i alt 26,8 mia. kr., mens de foregående 12 måneder gav et samlet overskud på 53,4 mia. kr.
/faurby