Ingen grund til panik på grund af situationen i Thailand

Udgivet den 20-09-2006  |  kl. 15:57  |  

Den politiske situation i Thailand er meget usikker. Det kan på kort sigt give anledning til faldende kurser på børsen i Thailand. Men Danske Invest forventer ikke, at problemerne spreder sig til nabolandene i regionen.

Det vurderer chefanalytiker i Danske Capital Mads N. S. Pedersen, der rådgiver Danske Invest. Han mener, at uroen endnu engang understreger fordelen ved at investere i forening, hvor risikoen er spredt ud på en lang række lande og sektorer.

- Der er endnu ikke overblik over situationen, men på længere sigt kan man ikke udelukke, at uroen vil have en positiv effekt på det thailandske marked. Samtidig er der tale om meget lokale thailandske problemer, som ikke umiddelbart kan overføres til nabolandene. Krisen vil derfor ikke nødvendigvis sprede sig til andre lande i regionen, sådan som det ofte er tilfældet med økonomiske kriser, påpeger han.

Det er naturligvis ingen garanti for, at situationen ikke eskalerer ud af kontrol, og man kan heller ikke udelukke, at uroen kan give anledning til øget investornervøsitet med en ny runde udsalg af aktier på de nye markeder. Der er imidlertid flere forskelle end ligheder mellem den nuværende situation, og det, vi har set, ved tidligere fald i kurserne på de nye markeder.

Ser vi på situationen i dag i forhold til det, vi har set i de seneste år, har aktiefaldene i både 2006, 2005 og 2004 været udløst af stigende renter i USA og frygt for nye renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank. Situation i dag er helt anderledes, idet den amerikanske centralbank ser ud til at ville holde renten i ro i den kommende tid.

Går vi tilbage til 1990erne udpeges Thailand ofte som landet, hvor Asien-krisen startede. Der er stadig store politiske problemer i Thailand, men den økonomiske situation i de vigtigste lande på de nye markeder er væsentligt forbedret siden dengang. Problemerne med fastlåste valutakurser, underskud på betalingsbalancerne og stor udenlandsk gæld er helt løst eller nedbragt i de største økonomier på de nye markeder. Derfor er disse lande langt mindre sårbare end de var i 1990erne.

Samlet set vurderer Danske Invest således, at den nuværende uro ikke bør give anledning til paniksalg af investeringsbeviser i afdelinger med investeringer i de nye markeder.

Samtidig anbefaler investeringsforeningen fortsat, at man investerer en betydelig del af sine midler i aktier, hvor foreningen forventer et bedre afkast i forhold til risikoen end i obligationer. Inden for aktieområdet anbefaler foreningen, at man har en forholdsvist stor andel af sin formue i aktier i europæiske aktier. Her vurderes det, at forholdet mellem risiko og afkast er bedst for tiden.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag