Ingeniør-lønninger steget med 5,2 pct.
København--15. november--NetPosten--De privat ansatte ingeniørers løn er steget med 5,2 pct. i det seneste år, mens lønningerne for de offentligt ansatte er steget med 4,5 pct. Ca. 75 pct. af ingeniørerne er privat ansatte. Det viser den seneste løn-statistik for ingeniørerne.
Tallene viser samtidig, at det er de nyuddannede ingeniører, der trækker gennemsnittet i vejret: Blandt de 5 seneste uddannede årgange af civilingeniører har lønstigningen således været på 8,1 pct., og stigningerne har også været væsentligt over gennemsnittet, mens maskin-, jern- og metalindustrien ligger ca. 5 pct. under gennemsnittet.
Stigningen i ingeniørlønningerne toppede faktisk for to år siden, hvor de var helt oppe på 6,9 pct. for privat ansatte og 5,9 pct. for offentligt ansatte.
Statistikken viser også, at 25 pct. af de privat ansatte ingeniører har medarbejder-aktier eller aktie-optioner i deres firmaer.