Insidermistanke i milliardhandler med ØK og DSV

Udgivet den 14-05-2007  |  kl. 08:06  |  

Ifølge Børsens kortlægning af den store ­insidersag i svenske Carnegie, hvor bl.a. en 33-årig dansker er under ­mistanke, er nogle af danmarkshistoriens største handler indvolveret.

Carnegie-medarbejderen, der er blevet varetægtsfængslet in absentia i Sverige for groft brud på insiderreglerne, har sandsynligvis haft adgang til stærkt kurspåvirkende information i flere af Danmarks største virksomhedshandler, skriver avisen.

Det svenske bagmandspoliti har mistænkt danskeren for fire forhold – i august, november og december 2005 samt februar 2007. Dagbladet Børsen har kortlagt, hvilke sager der ifølge avisens oplysninger er tale om.

14. november 2005 meddeler ØK, at divisionen EAC Nutrition er blevet solgt til Royal Numico for en samlet kontantpris på 9 mia. kr. ØK skriver endvidere i fondsbørsmeddelelsen, at pengene vil blive uddelt til aktionærerne.

Det får ØK-aktien til at stige med 16,5 pct. Men påfaldende nok var kursen også steget kraftigt, inden meddelelsen kom. I de foregående 14 dage var aktien steget med 9,5 pct., og set i forhold til et lavpunkt 19. oktober så sluttede ØK-aktien 14. november med et plus 41,9 pct. Carnegie var rådgiver for ØK i salget.

21. december meddelte transportvirksomheden DSV, at man lå i forhandlinger med hollandske Frans Maas om en mulig fusion, hvor DSV ville købe Maas-aktierne til en stykpris på 38 euro. Det fik blot Maas-aktien til at stige med 5,8 pct. Sagen var nemlig, at den allerede fra slutningen af oktober var steget med godt 30 pct. Igen var DSV’s finansielle rådgiver investeringsbanken Carnegie.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt