Intel overtager Olicoms udviklingsafdeling

Udgivet den 20-09-1999  |  kl. 09:03  |  

København--20. september--NetPosten--Netværksvirksomheden Olicom A/S meddeler i dag, at selskabet har underskrevet en aftale ifølge hvilken Intel vil ansætte medarbejderne i Olicom's udviklingsafdeling og købe intellektuelle rettigheder og visse aktiver i tilknytning til denne. Omkring 220 Olicom udviklingsmedarbejdere, baseret i København og Gdansk, Polen vil blive ansat i Intel. Denne aftale skaber mulighed for at fordoble antallet af Intel udviklere beskæftiget med datanetværksprodukter i Europa. Der vil også være tale om Intel's første udviklingsafdeling i Polen.

- Jeg har tiltro til at Olicom's meget talentfulde udviklingsmedarbejdere, og de intellektuelle rettigheder de bringer med sig, vil yde at betydeligt bidrag til Intel's formåen i fremtiden og at de Olicom medarbejdere, der nu vil få ansættelse i Intel, vil trives sammen med deres ny kolleger, udtaler Niels Christian Furu, Olicom's administrerende direktør.

Udviklingsmedarbejderne vil fortsat arbejde i København og Gdansk. Aftalens øvrige indhold er ikke offentliggjort.

Udgivet af: NPinvestordk