Internationale aviser med Twitter, Peloton og Bayer

Udgivet den 13-07-2022  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TWITTER SAGSØGER ELON MUSK FOR AT TVINGE EN GENNEMFØRSEL AF KØBSAFTALE

Twitter er gået til en domstol i Delaware for at tvinge Elon Musk til at honorere aftalen om at købe virksomheden for 44 mia. dollar, hvilket sætter scenen for et retligt opgør kamp mellem parterne. (TWITTER SUES TO FORCE ELON MUSK TO COMPLETE $44BN DEAL)

GOLDMAN ANSÆTTER SENIOR GOOGLE-CHEF TIL NY INNOVATIONSGRUPPE

Goldman Sachs har hyret en ledende Google-chef til at stå i spidsen for en nyoprettet innovationsgruppe. Det er seneste eksempel på Wall Street-bankens fisken efter talenter fra teknologigiganter. (GOLDMAN HIRES SENIOR GOOGLE EXECUTIVE FOR NEW INNOVATION GROUP)

SINGAPORES TEMASEK SÆNKER INVESTERINGSTEMPO EFTER FALD I AFKAST

Singapores statsejede fond Temasek melder om kraftigt fald i afkastet og advarer om, at fonden vil være "forsigtig" med nye investeringer grundet de forværrede økonomiske udsigter. (SINGAPORE'S TEMASEK TO SLOW PACE OF INVESTMENT AFTER DROP IN RETURNS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

MICROSOFT GÅR I OFFENSIVEN I EUROPA FOR AT BEKÆMPE CLOUD-BEKYMRINGER

Softwaregiganten Microsoft har indledt en kampagne i Europa for at få opbakning og imødegå kritik,efter at være kommet under større offentlig kontrol på et af virksomhedens største markeder. (MICROSOFT GOES ON OFFENSIVE IN EUROPE TO COMBAT CLOUD CONCERNS)

PELOTON STOPPER EGEN-PRODUKTION AF CYKLER

Fitnessudstyrsproducenten planlægger at droppe alle produktionsaktiviteter i arbejdet med at forenkle forsyningskæden og reducere omkostningsstrukturen. (PELOTON TO STOP MAKING BIKES ITSELF)

PEPSICO-OMSÆTNINGEN STIGER I TAKT MED HØJERE PRIS - SNACKMÆRKER LØFTER FORRETNINGEN

Pepsico meldte om en stigning på 5,2 pct. i omsætningen i det seneste kvartal drevet af prisstigninger og stærkt salg af snacks og emballerede fødevarer. (PEPSICO REVENUE RISES AS HIGHER PRICES, SNACK BRANDS LIFT BUSINESS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

GASPRIS ER "SKIDT NYT" FOR INFLATIONEN

Stigende europæiske gaspriser kan presse britisk inflation højere op i længere tid, advarer Bank of Englands guvernør. "At bringe inflationen tilbage til 2 pct.s-målet er vores opgave - uden undtageler," sagde Andrew Bailey til det officielle forum for monetære og finansielle institutioner. (GAS PRICE IS 'BAD NEWS' FOR INFLATION)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

LEGO DROPPER ALLE AKTIVITETER I RUSLAND EFTER TIDLIGT STOP FOR LEVERANCER

Lego indstiller al drift i Rusland "på ubestemt tid" efter at have sat leverancer på pause til de 81 butikker i landet i marts. De fleste af medarbejderne i Moskva afskediges og et partnerskab med Inventive Retail Group, der driver butikker på Legos vegne opsiges. (LEGO TO END ALL OPERATIONS IN RUSSIA AFTER EARLIER HALT TO DELIVERIES)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

US CIRCUIT COURT OF APPEALS GENÅBNER GLYPHOSAT-SAG MOD BAYER

Bayer har lidt endnu et nederlag i glyphosatstriden i USA. En føderal appeldomstol genåbnede tirsdag sagen om en sagsøger fra staten Georgia, som Bayer allerede havde vundet i første instans i slutningen af 2020. (US-BERUFUNGSGERICHT GREIFT GLYPHOSAT-KLAGE GEGEN BAYER WIEDER AUF)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

TVIVLEN OM KISHIDAS ØKONOMISKE DAGSORDEN LURER TRODS FORNYET POLITISK KAPITAL

Der er usikkerhed om, præcis hvad det er, premierminister Kishida vil med sit nye mandat, da han indtil videre kun har udstukket en dagsorden med brede penselstrøg. (DESPITE NEW POLITICAL CAPITAL, QUESTIONS LINGER OVER KISHIDA'S ECONOMIC AGENDA)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

Tianqi Lithium vakler i Hong kong-debut på grund af værdiansættelsen

De investorer der kastede sig over Tianqi Lithium i årets største børsnotering i Hong Kong, står til et chok, når aktien b,egynder handlen i dag at dømme efter eftermarkedet tirsdag. (TIANQI LITHIUM SEEN FALTERING IN HONG KONG DEBUT ON VALUATION PUSHBACK)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation