Internationale avisuddrag med Apple, Boeing og MUFG Bank
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
TRUMP TRUER MED AT HÆVE KINA-TAKSTER TIL 25 PCT.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at hæve taksterne på al import fra Kina til 25 pct., hvilket kraftigt øger presset på Beijing for at komme med indrømmelser. (TRUMP THREATENS TO RAISE TARIFFS ON CHINA TO 25 PER CENT)
BRUXELLES KLAR TIL AT UNDERSØGE APPLE EFTER SPOTIFY'S GEBYRKLAGE
EU vil iværksætte en formel antitrust-undersøgelse af Apple i de kommende uger, efter at Spotify har anklaget iphone-producenten for at presse musikmarkedet for at reducere konkurrencen. (BRUSSELS POISED TO PROBE APPLE OVER SPOTIFY'S FEES COMPLAINT)
BREXIT FORSINKER GOLDMANS MARCUS-LANCERING I TYSKLAND
Goldman Sachs har udskudt den tyske lancering af detailbanken Marcus indtil næste år, efter at den seks måneder lang brexit-forsinkelse har fjernet behovet for at oprette en ny indskudsbase inden for EU. (BREXIT DELAYS GOLDMAN'S MARCUS LAUNCH IN GERMANY)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
TRUMP UDSTEDER TARIFTRUSSEL - KINA OVERVEJER AT TRÆKKE SIG UD AF FORHANDLINGER
Præsident Trump truer med at hæve de amerikanske toldsatser på kinesisk import drastisk i et overraskende træk, der udløser stærk tvivl om en nærtstående løsning, da Beijing overvejer at trække sig ud af forhandlingerne, der ellers var planlagt til at starte i denne uge. (TRUMP ISSUES TARIFF THREAT AND CHINA CONSIDERS PULLING OUT OF TALKS)
BOEING KENDTE TIL PROBLEMERNE ET ÅR FØR DET BLEV OPLYST TIL FAA OG LUFTRAFTSSELSKABERNE
Boeing kendte til, men oplyste ikke om problemerne med en sikkerhedsadvarsel i omkring et år, før problemet tiltrak sig opmærksomhed ved flystyrtet i Indonesien. (BOEING KNEW ABOUT PROBLEM FOR A YEAR BEFORE TELLING FAA, AIRLINES)
OCCIDENTAL HÆVER KONTANTDELEN AF ANADARKO-BUD
Occidental Petroleum har revideret tilbuddet på Anadarko Petroleum, og øget kontantbetalingen i tilbuddet samt fjernet ethvert krav om aktionær-afstemning. (OCCIDENTAL RAISES CASH PORTION OF ANADARKO BID)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
FACEBOOK ÅBNER KOMMANDOCENTER FOR AT IMØDEGÅ VALG-PÅVIRKNING I EUROPA
Det sociale netværk Facebook har åbnet et operationscenter i Dublin forud for denne måneds EU-afstemning. Centret skal imødegå påvirkning af valg i Europa. (FACEBOOK OPENS A COMMAND POST TO THWART ELECTION MEDDLING IN EUROPE)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
KONSERVATIVE KRÆVER AF THERESA MAY IKKE GIVER EFTER FOR LABOUR-KRAV OM BREXIT
Premierminister Theresa May er blevet advaret om, at mere end 100 af hendes egne parlamentsmedlemmer vil forsøge at blokere et blødere brexit, mens Labour er parat til at afvise et tilbud om en midlertidig toldordning. (DON'T CAVE IN TO LABOUR ON BREXIT, TORIES TELL MAY)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
THERESA MAY I HEMMELIGE DRØFTELSER OM EN NY EU-FOLKEAFSTEMNING I TILFÆLDE AF FORHANDLINGER MED LABOUR BRYDER SAMMEN
Theresa May har haft hemmelige drøftelser om en tre-vejs folkeafstemning forud for et kritisk møde med Labour i denne uge om en tvær-politisk brexit aftale. (THERESA MAY IN SECRET DISCUSSIONS ON SECOND REFERENDUM IN CASE TALKS WITH LABOUR COLLAPSE)
THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)
JAPANSKE BANKER STYRKER KAMP MOD HVIDVASK
Den japanske bankindustri vil styrke indsatsen for at forhindre hvidvaskning af penge som en del af forberedelsen til den planlagte gennemgang fra en international organisation til efteråret. MUFG Bank, Mitsubishi UFJ Financial Group, planlægger at opsige oversøiske pengeoverførsler på basis af kontanter. (JAPANESE BANKS TO BOOST FIGHT AGAINST MONEY LAUNDERING)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)
AMAZON INVESTERER MILLIARDER I SVERIGE
Amazon har gennem to år investeret omkring 3,4 mia. skr. i Sverige. Investeringerne er i vid udstrækning blevet finansieret af virksomhedens tre datacentre på det lukrative marked for cloud services. (AMAZON INVESTERAR MILJARDER I SVERIGE)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯