Internationale avisuddrag med Bayer, Uber og Vodafone

Udgivet den 14-05-2019  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

AMERIKANSKE AKTIER FALDER KRAFTIGT EFTER ESKALERENDE HANDELSKRIG MELLEM USA OG KINA

Handelskrigen mellem USA og Kina blev udvidet mandag, da Beijing ignorerede advarsler fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og meddelte, at Kina hæver taksterne på amerikanske varer for 60 mia. dollar. Det katalyserede det største en-dages fald i de amerikanske aktier siden januar. (US STOCKS FALL SHARPLY AS US-CHINA TRADE WAR ESCALATES)

AMERIKANSK DOMSTOL DØMMER BAYER TIL AT BETALE 2 MIA. DOLLAR I ROUNDUP KRÆFTSAG

En californisk domstol har dømt Bayer til at betale mere end 2 mia. dollar i erstatning til to kræftpatienter. Det er den hidtil største mavepuster til den tyske kemikoncern i det amerikanske retsopgør over Glyphosat. (US COURT ORDERS BAYER TO PAY $2BN IN ROUNDUP CANCER CASE)

AMERIKANSK HØJESTERETSDOM GÅR IMOD APPLE I APP STORE-TVIST

Den amerikanske højesteret har banet vejen for en principiel antitrustsag fra iphone-ejere, der hævder, at Apples beskyttelse af egne apps ("walled garden") er konkurrencebegrænsende. (US SUPREME COURT RULES AGAINST APPLE IN APP STORE DISPUTE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

AKTIER DYKKER EFTER KINA SLÅR TILBAGE I HANDELSKRIG

Kina vil hæve taksterne på amerikansk import for 60 mia. dollar til 25 pct. Det er et svar på de forhøjede amerikanske takster på kinesiske varer for 200 mia. dollar. Dow Industrials faldt mere end 700 point, da handelsspændingerne eskalerede. (STOCKS SINK AS CHINA HITS BACK ON TRADE)

BOEINGS 737 MAX RETURNERING TIL DRIFT ER FORSINKET OG GIVER YDERLIGERE PROBLEMER FOR FLYSELSKABER

Boeings flyveforbud-ramte 737 MAX-fly var ventet tilbage i drift inden sommersæsonen. Nu er deres tilbagevenden usandsynlig inden anden halvdel af august, hvilket giver flere problemer for flyselskaberne. (RETURN OF BOEING'S 737 MAX DELAYED, POSING FURTHER HEADACHES FOR AIRLINES)

UBERS KURSFALD ER PLET PÅ BØRSINTRODUKTIONSMARKED

Ubers aktie faldt med 11 pct. i endnu et tilbageslag for den højest profilerede børsnotering i år. Faldet truer med at kaste en sort skygge over markedet for børsintroduktion. (UBER STOCK'S PLUNGE IS BLEMISH ON IPO MARKET)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

KINA GØR GENGÆLD MOD USA MED HØJERE TAKSTER

Kina gør gengæld mod USA med højere takster. Men Beijing matcher Trumps de facto forsinkelse med at indføre de nye takster, hvilket giver begge sider tid til at nå frem til en aftale. (CHINA RETALIATES AGAINST THE U.S. WITH ITS OWN HIGHER TARIFFS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

KONSERVATIV TOP ADVARER MAY OM AT HUN SPLITTER PARTIET

Premierminister Theresa May vil ofre det konservative partis "loyale midte", hvis hun indgår en aftale med Labour om at fastholde Storbritannien i toldunionen med EU. Således lyser advarslen fra en gruppe af tidligere kabinetministre og senior partimedlemmer. (YOU'LL SPLIT THE PARTY, TOP TORIES WARN MAY)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

VODAFONE SKILLER SIG AF MED NEW ZEALAND-ENHED EFTER REGULATIV BLOKERING AF FUSION

Vodafone har indgået aftale om salg af selskabets new zealandske operationer til et kapitalfonds-konsortium, efter at et forsøg på at fusionere med et betalings-tv-selskab blev blokeret af konkurrencemyndighederne. (VODAFONE OFFLOADS NEW ZEALAND ARM AS REGULATOR BLOCKS MERGER)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

VOLKSWAGEN PLANLÆGGER BATTERIFABRIK I SALZGITTER

VW ønsker at blive førende leverandør af elbiler. Bestyrelsen har bevilget 1 mia. euro til investering i en batteriproduktion i Salzgitter, Niedersachsen. Batteriproduktionen skal foregå i samarbejde med en partner, men hvem vides ikke endnu. (VOLKSWAGEN PLANT BATTERIEZELLFABRIK IN SALZGITTER)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

NISSAN STRITTER IMOD RENAULTS FORNYEDE INDSATS FOR AT FUSIONERE

Nissan Motor modsætter sig nye bestræbelser fra alliancepartneren Renault om at fusionere under et holdingselskab. En sådan struktur vil ikke hjælpe med at vende udviklingen, vurderes det ifølge kilder. (NISSAN PUSHES BACK ON RENAULT'S RENEWED EFFORTS TO MERGE)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

10:15 Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet
09:29 Torm får sænket anbefalingen til "hold" hos børshuset Kepler
09:28 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:24 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:03 Obligationer/åbning: Rentefald frem mod PMI-tal
08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab
08:26 Skjern Bank løfter basisresultatet med 10,6 pct. efter bredt funderet vækst
08:22 Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag
08:18 Huscompagniet får byggetilladelse til rækkehusprojekt i Haslev
08:08 Råvarer: Bekymringer om situationen i Mellemøsten presser oliepriserne op
07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober