Internationale avisuddrag med Fed, Apple og Facebook

Udgivet den 14-06-2018  |  kl. 06:42  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

COMCAST MASER SIG IND FORAN DISNEY MED BUD PÅ 21ST CENTURY FOX

Comcast lægger et 65 mia. dollar stort bud på Rupert Murdochs 21st Century Fox og overhaler dermed overtagelsestilbuddet fra Walt Disney på 52 mia. dollar. Tilbuddet fra Comcast kommer dagen, efter at en føderal dommer afviste de amerikanske konkurrencemyndigheders forsøg på at blokere AT&T's køb af mediegruppen Time Warner. (COMCAST GATECRASHES DISNEY DEAL WITH 21ST CENTURY FOX OFFER)

FED LØFTER RENTEN OG PROJEKTERER FIRE STIGNINGER I 2018

Federal Reserves pengepoliske komite, Federal Open Market Committee, hævede fed funds renten til 1,75-2 pct. og signalerede yderligere to stigninger i 2018 i en stærkt positiv vurdering af den amerikanske økonomi med fremskyndet vækst og hurtig jobskabelse. (FED LIFTS RATES AND PROJECTS FOUR RISES FOR 2018)

APPLE LUKKER IPHONE SIKKERHEDSFEJL DER BRUGES AF POLITI-MYNDIGHEDER

Apple planlægger at lukke for en sikkerheds-risiko, der hidtil har tilladt politimyndigheder at få adgang til kriminelle mistænktes iPhones. Trækket vil sandsynligvis få vreden blandt amerikanske efterforskere til at blusse op. (APPLE CLOSES IPHONE SECURITY FLAW USED BY LAW ENFORCEMENT)

USA FORBEREDER 50 MIA. DOLLAR TAKSTER PÅ KINESISKE VARER

Trump-regeringen forbereder sig på at indføre importtakster på op til 50 mia. dollar på import fra Kina kort inden den amerikanske udenrigsminister rejser til Beijing for at få støtte til forhandlinger med Nordkorea. Frigivelsen af toldtarif-listen vil blive opfattet som provokerende af Kina. (US PREPARES TO SLAP TARIFFS ON $50BN IN CHINESE GOODS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

USA FORBEREDER SIG TIL AT GÅ VIDERE MED TARIFFER PÅ KINESISKE VARER

Trump-regeringen forbereder sig på at opkræve tariffer på titusindvis af dollar af kinesiske varer i den kommende uge, måske allerede fredag, i et skridt der sandsynligvis vil føre til kraftig gengældelse fra Beijing. (U.S. PREPARES TO PROCEED WITH TARIFFS ON CHINESE GOODS)

WEWORKS FORHANDLINGEN MED SOFTBANK KAN FORDOBLE VÆRDIEN TIL 40 MIA. DOLLAR

Softbank drøfter en kæmpeinvestering i Wework. Kapitalindskudsaftalen vil værdsætte kontorfællesskabs-selskabet til 35-40 mia. dollar ifølge kilder med kendskab til forhandlingerne. Weworks værdiansættelse blev fastsat til 20 mia. dollar i august sidste år, hvor Softbank investerede 4,4 mia. dollar i selskabet. (WEWORK IN TALKS WITH SOFTBANK TO DOUBLE VALUATION TO AS MUCH AS 40 BILLION DOLLARS)

COMCAST OVERGÅR DISNEY MED 65 MIA. DOLLAR BUD PÅ FOX-AKTIVER

Comcast har givet et uopfordret tilbud på at købe størstedelen af 21st Century Fox for ca. 65 mia. dollar, og starter dermed en budkrig med Walt Disney. Comcast byder 35 dollar per aktie i kontanter. Det er en præmie på næsten 20 pct. i forhold til Disneys aktiekøbstilbud for samme aktiver. (COMCAST TOPS DISNEY WITH $65 BILLION BID FOR FOX ASSETS)

FED HÆVER RENTEN OG SÆTTER SCENEN FOR YDERLIGERE TO STIGNINGER I 2018

Federal Reserve signalerede onsdag de vil øge tempoet i rentestigningerne i år og næste år for at holde den hurtigt voksende økonomi på ret køl. Centralbankens topfolk stemte enstemmigt for at øge fed funds renten med 0,25 pct.point til et interval mellem 1,75 pct. og 2 pct. Det er den anden forhøjelse i år, og de indikerede i alt fire stigninger i 2018 mod hidtil tre. (FED RAISES INTEREST RATES, SETS STAGE FOR TWO MORE INCREASES IN 2018)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

FED FORHØJER RENTER OG SIGNALER YDERLIGERE TO FORØGELSER

Federal Reserve hævede renten onsdag og signalerede, at der er yderligere to forhøjelser på vej i år, da topfolkene udtrykte tillid til, at USA's økonomi er stærk nok til, at låneomkostningerne kan stige uden at kvæle den økonomiske vækst. (FED RAISES INTEREST RATES AND SIGNALS 2 MORE INCREASES ARE COMING)

COMCAST UDFORDRER DISNEY MED 65 MIA. DOLLAR TILBUD PÅ 21ST CENTURY FOX

Comcast har annonceret et bud på 65 mia. dollar på størstedelen af 21st Century Foxs forretninger onsdag og udfordret Walt Disney bud på Rupert Murdochs medie imperium. (COMCAST OFFERS $65 BILLION FOR 21ST CENTURY FOX, CHALLENGING DISNEY)

APPLE VIL LUKKE IPHONE-SECURITY HUL SOM POLITIET BRUGER TIL AT LÅSE TELEFONER OP MED

Apple lukker et teknologisk smuthul, der har givet myndighederne adgang til at hacke sig ind i låste iPhones, hvilket får retshåndhævende myndigheders kritik og sparker en debat om sikkerhed kontra privatlivets fred i gang. (APPLE TO CLOSE IPHONE SECURITY HOLE THAT POLICE USE TO CRACK DEVICES)

SOUTH CHINA MORNING POST(WWW.SCMP.COM)

HONG KONG HÆVER RENTEN MED 25 BASISPOINT OG MATCHER FED

Hongkongs basisudlånsrente er blevet hævet med 25 basispoint til 2,25 pct. med øjeblikkelig virkning. Det fremgår af en erklæring fra Hongkongs monetære myndighed. (HONG KONG RAISES INTEREST RATE BY 25 BASIS POINTS, MATCHING US FED MOVE)

AMERIKANSKE SENATORER KRÆVER "DØDSDOM" FOR ZTE

Amerikanske senatorer krævede onsdag en "dødsdom" for ZTE, da de opfordrede til et ændringsforslag, der vil ophæve præsident Donald Trumps aftale med det kinesiske selskab, blot få timer efter at Det Hvide Hus lovede at bekæmpe deres plan. (GIVE ZTE THE DEATH SENTENCE' SAY SENATORS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

DIXONS CARPHONE VAR NÆSTEN ET ÅR OM AT OPDAGE MASSIVT DATAINDBRUD

Det tog Dixons Carphone næsten et år at opdage et enormt data-indbrud på trods af løfter til tilsynsmyndighederne om, at selskabet havde styrket sine it-systemer. Elektronikforhandleren oplyser, at 5,9 mio. kundes kreditkortoplysninger og 1,2 mio. personlige dataoplysninger blev hacket i et stort cyberangreb på virksomheden. (DIXONS CARPHONE TOOK NEARLY A YEAR TO DISCOVER MASSIVE DATA BREACH)

ROLLS-ROYCE VIL NEDLÆGGE 4000 JOB FOR AT SPARE OP TIL 400 MIO. PUND

Rolls-Royce vil i morgen meddele, at det skærer 10 pct. af arbejdsstyrken - omkring 4000 arbejdspladser - i administrerende direktør Warren Easts plan om årlige besparelser på op til 400 mio. pund (ROLLS-ROYCE TO SLASH 4,000 JOBS AS IT LOOKS TO SAVE UP TO £400M)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

APPLE GIVER FACEBOOK MAVEPUSTER GENNEM NEDKØLING AF DATAHØST

Apple har opdateret sine regler for at begrænse app-udviklernes muligheder for at høste data fra mobiltelefoner. Det kan være dårligt nyt for den Facebook-ejede datasikkerhedsapp, Onavo Protect. (APPLE STRIKES BLOW TO FACEBOOK AS IT CLAMPS DOWN ON DATA HARVESTING)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

VOLKSWAGEN BETALER 1 MIA. EUR BØDE FOR EMISSIONSSKANDALE

Bilproducenten Volkswagen har accepteret at betale en bøde på 1 mia. euro i Tyskland for emissionsskandalen, der rystede bilindustrien i 2015. Gruppen blev afsløret for at have snydt med dieselmotor-emissionstests i USA og Europa. (VOLKSWAGEN TO PAY €1BN FINE OVER EMISSIONS SCANDAL)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

VISSE VIRKSOMHEDER EKSPLODERER NÅR SOLENERGI BRYDER IGENNEM

Solenergi får sit store gennembrud i Sverige og har gennemgået den første drømmegrænse. En af vinderne er Svea Solar, som blev startet af to nyuddannede ingeniører, og som allerede når milliardomsætning. (BOLAGEN SOM EXPLODERAR NÄR SOLENERGI GÖR GENOMBROTT)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA