INTERVIEW - Analytiker: NKTs opsagte samarbejdsaftale er absolut negativ

Udgivet den 27-04-1999  |  kl. 12:57  |  

København--27. april--NetPosten--NKT Cables samarbejdsaftale med norske Statnett SF og hollandske N.V. Sep faldt tirsdag til jorden med et brag, da NKT måtte meddele, at en enterprisekontrakt til 1,5 mia. kr. over 3 år formentlig ikke bliver til noget.

Årsagen er - ifølge NKT - at de to NorNed-projektpartnere ikke har formået, at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser for gennemførelse af den 570 km lange højspændings-søkabelforbindelse, hvortil NKT Cables skulle levere kablet.

Samarbejdsaftalen blev allerede i 1998 værdisat til 191 mio. kr.

- Det er endnu for tidligt at sige hvad konsekvenserne er. Men der er vist ingen tvivl om, at de 191 mio. kr. er tabt, sagde en analytiker i et interview med NetPosten.

Årsagen til det pludselige brud kan - ifølge analytikeren - være, at de to partnere Statnett og Sep har benyttet sig af muligheden for at bryde samarbejdet i erkendelse af, at de nødvendige godkendelser ikke umiddelbart kunne hentes hjem.

- De to partnere har mulighed for at bryde samarbejdet, idet NKT Cables ikke har kunnet overholde fristerne for kabeludviklingsprojektet. Dermed kan de to partnere altså tillægge NKT skylden for bruddet og det kan derfor blive særdeles vanskeligt for NKT at hente nogen erstatning i en retssag, vurderede analytikeren over for NetPosten.

Efter bruddet af samarbejdsaftalen foreligger der således to mulige scenarier. I det første kan Statnett og Sep fortsat forsøge at hente de nødvendige godkendelser hjem og herefter fortsætte samarbejdet med NKT eller eventuelt en anden leverandør. I det andet vil det næste møde mellem parterne foregå i retssalen, hvor de involverede parter vil forsøge at kræve erstatning fra hinanden for kontraktbrud.

Begge muligheder kan betyde tab for NKT, men det er dog endnu for tidligt at sige, hvor stort tabet vil blive.

- Det største problem bliver naturligvis, hvis NKT Cables helt mister kontrakten. Der er lagt mange penge i udviklingen af kablet og umiddelbart var dette markante projekt det eneste, der kunne holde NKT Cables ovenvande, sagde en analytiker til NetPosten.

Der er for de fleste nok ingen tvivl om, at NKT fortsat er et attraktivt selskab, men der er i denne sag tale om et voldsomt set-back for virksomheden.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:28 Ambu får højere kursmål og lavere anbefaling hos Handelsbanken
07:05 NTG får lavere kursmål efter rød start på året
07:03 Obligationer/tendens: Stille start i udsigt - SMV-måling fra USA kan sende renterne op
06:40 Asien: Særligt sur stemning i Tokyo efter forlænget weekend
06:34 Coloplasts kursmål skæres 5 pct. af Goldman Sachs
06:34 Netcompanys kursmål hæves til 350 kr. fra 310 kr. af amerikansk investeringsbank
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers tirsdag
06:34 Trump vil muligvis fastfryse ny havvind i USA i seks måneder
06:32 Asien: Særligt sur stemning i Tokyo efter forlænget weekend
06:32 Valuta: Dollar slår sig lidt i tøjret op til Trumps indsættelse som præsident
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger mandag - investorer afventer inflationstal
06:32 USA/lukning: Vendte tungt fald til mindre plus - Nvidia og Apple under pres
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. januar
17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet