INTERVIEW - i-data: Exbit bliver enten børsnoteret eller solgt

Udgivet den 31-07-2000  |  kl. 14:01  |  

København--31. juli--NetPosten--i-data's associerede selskab Exbit Technology bliver enten børsnoteret eller solgt, siger i-datas adm. direktør Nick Jensen til NetPosten mandag. - Vi vil op til regnskabet den 25. august meddele beslutning om, hvorvidt vi vil børsnotere Exbit eller ej. Alternativerne er, at selskabet bliver solgt eller at det bare får lov til at køre videre som det er nu. Men det får nok ikke lov til at fortsætte som nu, siger Nick Jensen.

i-data er hovedaktionær i Exbit med en ejerandel på 47,5 pct. Exbits stifter Ole Andersen ejer sammen med medarbejderne ligeledes 47,5 pct., mens en tredjepart sidder på 5 pct. af aktierne. i-data direktør Nick Jensen er bestyrelsesformand i Exbit og sidder også på een af de tre andre bestyrelsesposter, så i-data har en meget stor indflydelse på Exbit.

- Vi ejer godt nok under 47,5 pct. i dag, men vil helt sikkert komme op på de 47,5 pct. i løbet af året i forbindelse med indfrielsen af optionerne. Det kan du være helt sikker på. Vi ville meget gerne have mere, men det er der desværre ikke mulighed for. Hvis man ser på den pris, vi gav for Exbit dengang og på, hvordan det ser ud nu, så kunne vi aldrig have fået selskabet til den pris i dag. Det er et rent og skært held for i-data, at det udvikler sig, som det har gjort og at det er gået så stærkt i Exbit, hvilket skyldes deres dygtighed. Der var ingen, der havde regnet med, at de ville være så hurtige. De er allerede et år foran planen, siger Nick Jensen.

Exbits omsætning på alle de annoncerede produkter ventes i 2002 at ligge på 30-40 mio. USD, hvorefter omsætningen ventes at stige. I år forventes omsætning fra tre IP Core-produkter, to à hver 1 Gigabit og een à 10 Gigabit - det var den, der lanceredes fredag. Lanceringen bevidner, hvor langt man er kommet i udviklingen, da lanceringen af IP Cores er en forløber for produktion af chipsets. Til næste år venter Exbit omsætning fra både IP Core-produkterne og på chipsets, fortæller i-data direktøren. Exbit ansætter for øjeblikket omkring 10 mand i kvartalet og skønner at være oppe over 50 medarbejdere ved udgangen af året mod de nuværende ca. 35.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding
09:20 Alm. Brand Group holder fast i ambitionerne for 2025
09:13 DFDS-topchef: Aktionærudlodning er ikke det primære fokus lige nu
09:02 Alm. Brand venter samlet udlodning i 2025 på 2,6 mia. kr.
08:59 Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente på dag med fokus på taler og told
08:43 Ambu får løftet kursmål til 165 kr. fra 140 kr. hos DNB
08:20 Aktier/tendens: Udsigt til endnu en dag i grønt - DFDS ses i fokus og modvind
07:57 Ørsted får skrællet stor luns af kursmål efter nye milliardnedskrivninger
07:43 DFDS sænkes til "sælg" hos Nordea efter foreløbige tal, ny prognose og droppede mål
07:29 Råvarer: Små udsving mens der tolkes på Trumps nye politikker
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til stort set uændret rente - fokus på taler og told
07:05 KORR: Kalender - onsdag den 22 januar
06:46 Trump: Told på varer fra EU er eneste vej til retfærdighed
06:46 Novo får løftet kreditvurderingen hos Moody's
06:34 Citigroup ser kvantitative stramninger i USA potentielt fortsætte året ud