Investeringsbank spår aktiestigninger på 30-40 pct
Investeringsbanken Schroder Salomon Smith Barney (SSSB) spår i en strategirapport udarbejdet den 26 juli at det er ligeså risikofyldt at sælge engelske aktier på det nuværende niveau, som det ville have været at købe dem lige inden krakket i 1987, fremgår det af norske Finansavisen.
Ifølge Schroder Salomon Smith Barney genspejler det kraftige fald på det europæiske aktiemarked med en stigning i risikoaversionen end et kollaps i de makro og mikroøkonomiske rammebetingelser.
- Den febrilske atmosphære på de globale aktiemarkeder genspejler frygten for regnskabssjusk og solvens i finanssektoren, skriver SSSB.
De europæiske aktier synes meget billige, hvis man sammenligner med udbyttemodeller og obligationsafkast. Ser man sådan på det, kan aktiemarkedet komme til at stige med 20 pct. det kommende år. De mere optimistiske modeller ser stigninger på 30 til 40 pct. de næste tolv måneder.
Markedsstemningen er imidlertid så dårlig, at man kan glemme alt om fair valuebetragtninger af aktiemarkedet. SSSB er undervægtet i de dyre defensive sektorer, som ellers har gjort det godt de seneste 18 måneder. Forbrugsaktierne forventes at stige mindre i et stigende aktiemarked.
Traditionelt er industriaktierne et godt sted at være, når konjunkturcyklussen forbedres. Samtidig ses finansaktierne at skulle tjen på de forventede stigende aktiemarkeder.
Selvom stemningen er grusom, bør nogle af undersektorerne indenfor media, teknologi og telekommunikation give nogle af de højeste afkast i et stigende marked.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›