Investorer i oprør over robothandel

Udgivet den 14-12-2011  |  kl. 07:16  |  

Forprogrammerede børsrobotter udfører nu fire ud af 10 handler på fondsbørsen. Markedsaktører er i oprør over den stigende computeraktivitet.

Det danske børsmarked bliver uigennemskueligt og noget nær umuligt at agere i, når forprogrammerede børsrobotter foretager flere end 40 pct. af aktiehandlerne på fondsbørsen i København. Det vurderer en række kilder i den danske finansektor, som Børsen har talt med.

Blandt de største kritikere er afdelingsdirektør i Danske Markets Mads H. Zink, som stiller sig undrende over for, at der ikke er nogen form for regulering af computerhandlerne, som også går under betegnelsen algoritmehandler.

Udgivet af: NPinvestordk