Carlsberg kan udvide aftale med Pepsi efter Britvic-aftale

Udgivet den 12-07-2024  |  kl. 12:12  |  

Der kan være mere at hente hos Pepsico for Carlsberg, hvis den danske bryggerigigant kommer i mål med overtagelsen af britiske Britvic.

Det mener Danske Bank, der i et analysenotat ser gode perspektiver for fremtidige aftaler.

Britvic har en stor licensaftale med Pepsico, der med overtagelsen kan gøre Carlsberg til Pepsicos største europæiske partner. Og det giver muligheder, mener Danske Bank.

- Hvis Britvic-aftalen går igennem, ser vi en stor mulighed for, at Carlsberg får flere Pepsi-kontrakter i løbet af de første 12 måneder efter aftalens lukning, skriver analytiker André Thormann i notatet.

Han peger særligt på Frankrig og Polen, som de lande hvor effekten kan blive størst.

- På disse markeder ser vi en potentiel omsætningsstigning på 3-8 pct., hvis Carlsberg kunne øge markedsandelene betydeligt, og endnu højere indtjeningseffekter, lyder det.

Carlsberg offentliggjorde for nyligt sit tredje bud på Britvic, som ser ud til at kunne gå igennem. Buddet er det første, som den britiske læskevareproducents bestyrelses bakker op om efter at have vendt tommelfingeren ned til de to foregående.

Tredje bud blev sendt afsted, efter at Carlsberg fik opbakning til overtagelsen af netop licensaftalen med Pepsico.

Danske Bank anbefaler fortsat "køb" af aktien, og har et kursmål på 1100 kr., fremgår det af notatet.

Carlsberg falder 1,1 pct. til 868,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge