Investorerne ånder lettet op om Italien efter kreditnyhed

Udgivet den 29-10-2018  |  kl. 09:39  |  

Fredag aften var der gode nyheder til Italiens økonomi, og det kan aflæses på finansmarkederne mandag morgen.

Italien undgik sent fredag at opleve sin anden sænkning af landets langsigtede kreditvurdering på en uge, da kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's i første omgang nøjedes med at sænke udsigterne for vurderingen til "negative" fra "stabile", men fastholde selve vurderingen "BBB", som er to niveauer over junk-status.

Standard & Poor's forholdt sig kritisk til den italiensk regerings planer for statsbudgettet, som med et stort underskud i 2019 også er faldet EU for brystet.

Men den fastholdte karakter - i modsætning til forrige uges nedjustering fra Moody's - giver en kortsigtet lettelse.

Således stiger FTSE MIB-indekset på Milano-børsen mandag morgen med 1,8 pct. og ligger dermed helt i front blandt de europæiske børser.

Samtidig falder renten på den tiårige italienske statsobligation med 12 basispoint til 3,33 pct., mens stort set alle andre lande i Europa oplever rentestigninger sideløbende med børsfremgangen.

Set over længere tid er det dog tydeligt, at investorerne har det svært med Italien. Renten er fortsat mere end 50 basispoint over niveauet fra anden halvdel af september, og FTSE MIB-indekset har tabt 14 pct. siden juli.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  Italien❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder