Iran: Meldinger om nedskydning er psykologisk krigsførelse

Udgivet den 09-01-2020  |  kl. 22:52  |  

Iran afviser alle meldinger om, at det var et iransk missil, der onsdag var skyld i, at et ukrainsk passagerfly styrtede ned tæt på Teheran.

Det siger en talsmand for den iranske regering, efter at Canadas premierminister, Justin Trudeau, tidligere på aftenen annoncerede, at alle efterretninger peger i den retning.

- Alle disse meldinger er psykologisk krigsførelse mod Teheran, udtaler talsmand Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde torsdag, at alt tyder på, at det var et iransk missil, der ramte passagerflyet.

Om bord på flyet var 82 iranere, 63 canadiere, 11 ukrainere, fire afghanere, tre tyskere og tre briter. De omkom alle i flystyrtet, der skete tæt på Irans hovedstad, Teheran.

Den iranske regering er nu parat til at invitere eksperter fra alle de berørte lande til Iran for at efterforske flystyrtet.

- Alle de lande, hvis statsborgere var om bord på flyet, kan sende repræsentanter, og vi opfordrer Boeing til at sende repræsentanter og tilslutte sig undersøgelserne af den sorte boks, siger Ali Rabiei i en erklæring.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Natural Resources❯  USA❯ 

Seneste nyheder