Israel er nu åbent land for følsomme skydata
Israel er ikke længere et usikkert land for personfølsomme cloud-data. Hvis du overvejer at placere personfølsomme cloud-data i et israelsk datacenter, så er det i hvert fald netop blevet meget nemmere. Nu har EU stemplet Israel som et sikkert land at opbevare følsomme skydata i.
Det skriver ComON.
Derfor er det nu blevet nemmere for europæere at bruge virksomheder i Israel som cloud-vært.
- Det er selvfølgelig langt, langt lettere, end hvis du arbejder med et land, der er uden for kredsen, siger Jesper Langemark, advokat med speciale i cloud-løsninger hos advokatkontoret Bender von Haller Dragsted.