Asien: Forsigtig åbning med positiv undertone på japansk helligdag
De asiatiske aktiemarkeder åbner ugen med en forsigtig, men dog positiv undertone, mens de japanske investorer er sat ud på sidelinjen grundet japansk helligdag.
Det amerikanske præsidentvalg tirsdag og det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, torsdag får følgeskab af det kinesiske stående udvalg for National People's Congress, der gennem ugen vil kunne give detaljer om den række af stimulusforanstaltninger, der blev annonceret for nylig.
Men øverst på dagsordenen står det endog meget tætte opgør mellem den demokratiske kandidat Kamala Harris og republikaneren Donald Trump.
- I starten af sidste uge prissatte vi omkring en 48 pct. chance for en republikansk sejr, men den er faldet til omkring 36 pct. her til morgen i morges ifølge Polymarket. Så der har været en betydelig tilbagerulning af sandsynligheden for et rent republikansk overtag. Demokraterne har bestemt lukket hullet, siger analytiker Tony Sycamore fra IG Australia til Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,7 pct.
De amerikanske indeksfutures indikerer en lidt blandet udvikling med fald i Dow Jones på 0,1 pct., men stigninger i S&P 500 samt Nasdaq på 0,2-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
De kinesiske investorer har fokus på meldinger fra National People's Congress.
Kilder fortalte Reuters i sidste uge, at det stående udvalg overvejer at godkende udstedelsen af massiv ekstra gæld i de næste par år for at genoplive den skrøbelige økonomi.
Sideløbende viser de kinesiske bilfabrikker rekordstort salg, og aktierne i BYD og Xpeng stiger på Hong Kong Stock Exchange.
CSI 300-indekset stiger 0,5 pct., Shanghai Composite ligger med en stigning i på 0,4 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks er næsen uændret.
Kospi-indekset i Seoul øger 1,5 pct., og i Taiwan stiger det ledende indeks 0,9 pct., mens Singapores STI-indeks handles 0,7 pct. højere.
Sydneys ASX-indeks er lukket med en gevinst på 0,6 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | Lukket |
Topix | Lukket |
Hongkongs Hang Seng | 0,0 |
China Shanghai Composite | +0,4 |
China CSI 300 | +0,5 |
Taiwan Taiex | +0,9 |
Sydkoreas Kospi | +1,5 |
Indiens BSE Sensex | -1,4 |
Singapores STI | +0,7 |
Sydney ASX 200 | +0,6 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›