Valuta: Dollar svækkes af amerikanske meningsmålinger og forudsigelig rentereduktion
Amerikanske dollar skrider i svinget i den tidlige handel i Asien mandag morgen, hvor investorerne forbereder sig på et potentielt vendepunkt for den globale økonomi med det amerikanske præsidentvalg tirsdag og pengepolitisk møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, torsdag.
Og mens en rentereduktion en særdeles forudsigelig, er udfaldet af det amerikanske præsidentvalg det stik modsatte, da Donald Trump og Kamela Harris ligger så tæt i meningsmålingerne, at en satsning er som at slå plat eller krone.
Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 103,67 mod 104,17 fredag eftermiddag ved 17-tiden og 104,37 sidste mandag.
De amerikanske meningsmålinger vise dødt løb mellem demokraternes Kamala Harris og republikanernes Donald Trump, og en afgørelse kan trække ud i flere dage efter afstemningen slutter tirsdag.
Finansielt set vurderer analytikere, at Trumps politik vedrørende immigration, skattelettelser og toldtakster vil lægge et stærkt opadgående pres på inflationen med stigende obligationsrenter til følge og deraf afledet styrkelse af dollar, mens Harris bliver set som en kontinuitetskandidat, der forlænger den nuværende præsident Joe Bidens økonomiske præstationer.
Mandag morgens svækkelse af dollar kan være forbundet med en meningsmåling, der i weekenden viste, at Harris har en ret så overraskende føring på 3 pct.point i Iowa, der ellers anses som republikansk fæstning i Midtvesten.
Men jokeren er Harris' popularitet blandt de kvindelige vælgere.
- Siden sidste uge har Harris fået et løft i meningsmålingerne, fremhævet af Selzer Poll-meningsmålingen i Iowa, hvor nogle bruger som målestok for udfaldet i de stater, hvor demokraterne ellers har det svært, skriver analytikere fra JPMorgan i et notat ifølge Reuters.
- Det er almindeligt anset, at en Trump-sejr vil være positiv for dollar, selv om mange føler, at det resultat allerede er indregnet. Så Trump som præsident med fuld kontrol over Kongressen kan få størst indflydelse, da man i så fald kan forvente et solidt udsalg i statsobligationer, hvilket resulterer i en styrket dollar, siger analytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne til Reuters.
Analytikeren vurderer, at en Harris-sejr og en splittet kongres til gengæld vil resultere i, at "Trump-handler" hurtigt bliver vendt rundt og prissat. Det betyder stor sandsynlighed for kursfald i dollar, guld, bitcoin og amerikanske aktier.
Usikkerhed om resultatet af præsident valget er en af grundene til, at de finansielle markeder antager, at Federal Reserve vil vælge at nøjes med at sænke renten med 25 basispoint på torsdag i stedet for at gentage den store 50 basispoints-reduktion, som var tilfældet i september.
Futures indikerer 99 pct. sandsynlighed for en nedsættelse til 4,50-4,75 pct. fra det nuværende 4,75-5,00 pct. og 83 pct. sandsynlighed for en tilsvarende reduktion i december.
- Vi regner med fire yderligere på hinanden følgende nedsættelser i første halvdel af 2024 til en slutrente på 3,25-3,5 pct., men ser lidt mere usikkerhed om både hastigheden næste år og det endelige niveau, siger økonom Jan Hatzius fra sagde Goldman Sachs ifølge Reuters.
Dollar koster mandag morgen 151,70 yen mod 152,95 yen fredag eftermiddag klokken 17.
Euro koster samtidig 1,0898 dollar mod 1,0848 dollar fredag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,2992 dollar mod 1,2959 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›