ISS og Aaxis underskriver købsaftale vedr. ISS Inc

Udgivet den 18-12-1996  |  kl. 13:20  |  

ISS og Aaxis har nu underskrevet en købsaftale vedrørende ISS Inc. The Bank of Nova Scotia vil, med forbehold for tilfredsstillende bankdokumentation, stille den nødvendige finansiering til rådghed for Aaxis. Transaktionen ventes afslutte i begyndelse af 1997, under forudsætning af godkendelse fra de amerikanske monopolmyndigheder.

ISS og Aaxis har tidligere underskrevet en hensigtserklæring om salget.

Samtidig hermed vil ISS erhverve 19,5 pct. af aktierne i Aaxis og indgå en samarbejdsaftale, ifølge hvilken ISS Inc. vil foprtsætte med at drive virksomhed under ISS' navn og logo.

Som en del af transaktionen har ISS og Aaxis desuden indgået en optionsaftale vedrørende Aaxis køb af ISS' selskaber i Brasilien.

ISS' aktiviteter i Skandianvien, Europa, Asien og Brasilien udvikler sig fortsat positivt, hvorimod driftsindtjeningen i ISS Inc. stadig er på et lavt niveau. På denne baggrund forventer ISS i 1996 en stigning i driftsresultatet før exceptionelle poster på ca. 10 pct. i forhodl til 1995.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder