Japan: Japansk aktivitet igen på retur i oktober

Udgivet den 24-10-2023  |  kl. 06:34  |  

Den private foreløbige aflæsning af aktiviteten i den japanske fremstillings- og servicesektorer indikerer igen vigende aktivitetstakt i oktober. Isære aktiviteten i servicesektoren dykker markant.

Det fremgår af den månedlige undersøgelse, der udarbejdes af Markit Economics og Jibun Bank, og som er offentliggjort tirsdag morgen.

Den foreløbige aflæsning af det japanske PMI-indeks for fremstilling i oktober viser 48,5, hvilket også var tilfældet ved aflæsningen i september.

PMI-indekset for service viser til gengæld et dyk til 51,1 i oktober mod 53,8 i september.

Det samlede indeks lander dermed på 49,9 i oktober mod en aflæsning i september på 52,1.

En aflæsning over 50 betyder stigende aktivitet, mens værdier under 50 betyder fald i aktiviteten.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯