Japan: Mere fart på væksten end oprindeligt anslået i Q1

Udgivet den 10-06-2013  |  kl. 07:04  |  

Den japanske økonomi voksede mere i første kvartal, end regeringen oprindelig havde anslået. Det viser nye data fra Tokyo mandag morgen.

Bruttonationalproduktet voksede 4,1 pct. på årsbasis i første kvartal, viser en revision af af BNP-væksten. Den foreløbige opgørelse havde vist en BNP-vækst på 3,5 pct.

I forhold til kvartalet før var der tale om en stigning i BNP på 1 pct., hvor den første opgørelse viste et plus på 0,9 pct.

Det nominelle BNP, som ikke er korrigeret for ændringer i priser, steg 0,6 pct. i forhold til de foregående tre måneder, viser dataene fra den japanske regering i Tokyo.

Det er især en stigende indenlandsk efterspørgsel der slår igennem i BNP-dataene. Privatforbruget steg 0,9 pct. med det offentlige forbrug øgedes med 0,4 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder