Japansk Mærsk-konkurrent tjente markant mindre på containerfragt og skærer forventningerne

Udgivet den 31-10-2023  |  kl. 07:33  |  
Maersk

Det japanske rederi Mitsui OSK Lines, der har aktiviteter inden for containershipping i joint venturet ONE sammen med Nippon Yusen og Kawasaki Kisen Kaisha, tjente markant mindre på containerfragt i første halvår og nedjusterer forventningerne.

Investorerne tager ikke vel imod nedjusteringen og sender aktien ned med 5,8 pct.

Ser man på rederiets aktiviteter for containershipping, var det i regnskabsårets andet kvartal, der sluttede 30. september, præget af faldende rater.

- Spotraterne faldt, hvilket reflekterede overkapacitet som følge af en stigning i leveringen af nye fartøjer. Raterne for faste kontrakter blev også revideret til dette regnskabsårs rater, hvilket reflekterer markedet efter covid-19-pandemien, og ONE rapporterede et skarpt fald i overskuddet sammenlignet med sidste år på grund af disse rater, skriver Mitsui OSK i regnskabet.

Indtjeningen inden for containerfragt faldt mærkbart i regnskabsårets første halvdel til 33,3 mia. yen fra 494,7 mia. yen året forinden.

- I containerskibsforretningen forventer vi at sikre et vist niveau af fragtrater på trods af markedets overkapacitet og det forsinkede opsving i forbruget, primært i Europa, og påvirkningen fra faldende spotfragtrater spotrater forårsaget af sæsonmæssige og andre faktorer, lyder det videre i regnskabet.

Forventningerne til hele forretningen i regnskabsåret 2023/24 bliver samtidig skåret.

Der ventes nu en driftsindtjening på 90 mia. yen - svarende til cirka 4,2 mia. kr. - mod tidligere ventet 100 mia. yen. Til sammenligning havde analytikerne ventet 120,3 mia. yen ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg.

Foruden containerfragt har Mitsui også aktiviteter inden for aktiviteter inden for tørlast, tank, produkttank, offshore service, havne, slæbebåde og bilfragt mm.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:55 Sverige sænker renten
09:46 Nationalbanken ser mild fremgang i den danske økonomi - advarer mod lempelse
09:31 Roblons formand vil takke af efter 11 år: Søger ikke genvalg ved næste generalforsamling
09:22 Aktier/åbning: Bavarian topper efter trecifret millionordre med Mærsk i hælene
08:51 Obligationer/åbning: Ro på renten inden taltung ugeafslutning
08:07 Aktier/tendens: Novo i fokus efter Fruergaards høring i ventet rød start
07:58 Novos topchef værdsatte høring: Sanders vil holde Fruergaard op på sit løfte
07:16 Råvarer: Oliepriserne falder på aftagende begejstring for kinesisk stimuluspakke
06:56 Obligationer/tendens: Rolig dag i vente før hektisk ugeafslutning
06:49 Asien: Kinesere forlænger stimulusdreven optur
06:39 Mærsks asiatiske konkurrenter klarer sig fint i onsdagens handel
06:34 Kinesisk centralbank sænker renten på mellemfristede lån
06:34 Vestas-direktør: Sikring af europæiske havmølleprojekter kræver bedre elnet
06:34 Novonesis' kursmål hæves med 8 pct. til 475 kr. hos Redburn
06:34 Sydbank: Mange spørgsmål om rabatter for Novos medicin understreger kompliceret system
06:34 Sydbank: Trepartsforhandlinger om Novos priser kan ikke ændre noget med et trylleslag
06:34 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
06:34 Novos Fruergaard står ikke alene med kritik af mellemmænd: Demokratisk senator bakker op
06:32 Asien: Kinesere forlænger stimulusdreven optur
06:32 Valuta: Asiatiske valutaer presses op af kinesiske væksttiltag