Japansk yen og renter i vejret efter premierministervalg - aktie-futures sendes i bund

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 09:59  |  

Den japanske yen styrkes markant fredag morgen dansk tid, efter at landets regeringsparti har valgt Shigeru Ishiba som den næste premierminister.

Den nye mand i spidsen for regeringspartiet, Liberaldemokraterne (LDP), ventes at støtte en strammere pengepolitik hos den japanske centralbank, Bank of Japan, og derfor sendes yen i vejret.

Modstanderen i afstemningen om lederposten var Sanae Takaichi. Hun er kendt som en pengepolitisk due og har tidligere sagt, at det ville være "dumt at løfte renterne," refererer Bloomberg News.

Yen styrkes efter udnævnelsen til 143,28 yen per dollar fra godt 146 yen per dollar inden nyheden.

Samtidig løftes den tiårige japanske rente til 0,85 pct. fra 0,81 pct. inden udnævnelsen.

- Vi vurderer, at det nye kabinet under Ishiba vil være en støtte for Bank of Japans nuværende gradvise normaliseringsplaner for pengepolitikken, og det bør skubbe yen højere i de kommende måneder, siger Homin Lee, der er seniormakrostrateg hos Lobard Odier, ifølge Bloomberg News.

- Vores basisscenarie forbliver en yderligere renteforhøjelse på 25 basispoint fra Bank of Japan til december og yderligere fald i dollar/yen-krydset til 135 yen om 12 måneder, fortsætter han.

Omvendt går valget af en tilhænger af en strammere pengepolitik umiddelbart hårdt ud over aktierne. Futures for det ledende Nikkei-indeks falder således 4,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Seneste nyheder

15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA
09:16 Aktier/åbning: Bavarian får læsterlige klø efter stor skuffelse på toplinjen og driften
08:56 Obligationer/åbning: Rolige renter fra start trods amerikansk vending
08:54 Bavarian kan handle på niveau med markedet efter lyspunkt og potentiel modvind