Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger

Udgivet den 13-11-2024  |  kl. 14:13  |  

Udviklingen i renterne spiller en hel del ind på det regnskab for årets første ni måneder, som ejendomskoncernen Jeudan har fremlagt onsdag eftermiddag.

En stigende renteniveau i de korte renter medfører nemlig et fald i resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) til 446 mio. kr. for årets første ni måneder mod 513 mio. kr. for samme periode sidste år.

- Resultaterne er på niveau med forventningerne, og bestyrelsen betragter dem som tilfredsstillende, skriver Jeudan.

Længere nede i regnskabet påvirkes resultatet også af renteudviklingen.

Et faldende renteniveau på ca. 0,50 procentpoint målt på den 10-årige rente i tredje kvartal medfører nemlig en negativ kursregulering af de finansielle gældsforpligtelser m.m. på 508 mio. kr. for de ni måneder frem til udgangen af september mod en positiv regulering på 70 mio. kr. på samme tid sidste år.

Det sætter sit spor på nettoresultatet, der for årets første ni måneder er på minus 235 mio. kr. mod plus 41 mio. kr. i samme periode sidste år.

Jeudan fastholder forventningerne til hele året, hvor der sigtes efter et driftsresultat, EBIT, på 1050-1150 mio. kr. Indtil videre har de første ni måneder af året givet et driftsresultat på 817 mio. kr. mod 825 mio. kr. i samme periode sidste år.

Jeudan oplyser i regnskabet i øvrigt, at i tredje kvartal har udnyttet rentefaldet til at forlænge udløbne renteaftaler og øge omfanget med samlet ca. 3 mia. kr.

Herefter er 88 pct. af Jeudans realkreditfinansiering ultimo september 2024 sikret med fast rente i gennemsnitligt ca. 9 år.

- Det forøgede omfang af renteaftaler styrker forudsigeligheden i Jeudans driftsresultater de kommende år i volatile finansmarkeder og usikkerhed om den samfundsøkonomiske udvikling, skriver selskabet.

Tabel over Jeudans regnskab for tredje kvartal af 2024:

Mio. kr. Q3 2024 Q3 2023 9M 2024 9M 2023 FY 2023
Omsætning 420 434 1272 1289 1717
Bruttoresultat 317 326 941 954 1268
EBIT 275 283 817 825 1094
EBVAT 148 166 446 513 664
Resultat før skat -484 505 -306 52 -1063
Nettoresultat -374 394 -235 41 -828

Jeudans forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q3 2024 Før Q3 2024
Koncernomsætning 1700 1700
EBIT 1050-1150 1050-1150

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Våbenproducenter på himmelfart i rekordpræget Stoxx 600
17:50 ECB's Holzmann: Risiko for inflation under målet er ikke et argument for rentenedsættelse
17:07 Mandagens obligationer: Rentestigning efter udsigt til øgede forsvarsudgifter
17:06 Mandagens aktier: Novo og banker drev optur på stille dag
16:18 Ørsted nye topchef køber aktier for over 500.000 kr.
15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret