Jeudan fastholder forventningerne
Ejendomsselskabet Jeudan har aflagt regnskab for første kvartal, hvor resultatet før skat falder tilbage og forventningerne fastholdes.
Jeudans omsætning steg til 285 mio. kr. i første kvartal fra 272 mio. kr. for samme periode i fjor. Driftsresultat (EBVAT) steg til 84 mio. kr. fra 73 mio. kr. Kurs- og værdireguleringer blev positive med 161 mio. kr. mod 209 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatet før skat faldt til 244 mio. kr. fra 282 mio. kr.
Udviklingen i omsætningen dækker over en stigning i ejendomssegmentet og et mindre fald i Jeudan Servicepartner.
Det er Jeudans vurdering, at udbuddet af investeringsejendomme i fri handel er stigende, ligesom det er Jeudans opfattelse, at forskellen mellem købers og sælgers prisforventninger er indsnævret.
For 2012 forventer Jeudan fortsat en omsætning på nogenlunde samme niveau som 2011, med en forventet vækst i EBVAT-indtjeningen på 15-20 pct. i forhold til 2011 til 350-390 mio. kr.