Johnson lader ti ekskluderede partifæller vende tilbage

Udgivet den 29-10-2019  |  kl. 20:54  |  

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har tilladt 10 ud af 21 ekskluderede partimedlemmer at vende tilbage til det konservative regeringsparti.

En talsmand siger, at de 10 politikere mødtes med Johnson i hans parlamentskontor. Blandt dem er tidligere industriminister Greg Clark og Nicholas Soames, der er barnebarn af Winston Churchill.

Nogle af dem har sagt, at de ikke vil genopstille ved det næste valg.

Johnson ekskluderede de ti medlemmer for at gå imod hans planer for brexit.

- Johnson er ikke nogen Winston Churchill, men en fyr, der fortæller løgne om EU, sagde Soames efter at han var blevet smidt ud af partiet i begyndelsen af september.

Han er søn af Mary Soames, som var den yngste af Churchills fem børn.

Johnson har skrevet en biografi om den konservative Churchill og hans dramatiske år som premierminister under Anden Verdenskrig. Han har udtalt, at Churchill er hans personlige helt.

Soames har haft sæde i parlamentet siden 1983.

Han blev sammen med 20 andre konservative smidt ud af partiet, da de stemte for, at parlamentet skal tage kontrollen med brexit.

Ved afstemningen vedtog de britiske lovgivere, at de med en stævning ville presse domstolene til at gribe ind, hvis Johnson forsøger at ignorere en lov, der vil tvinge ham til at få udsættelse for britisk udtræden af EU.

Ved afstemningen brød 21 konservative parlamentsmedlemmer med regeringspartiet og stemte sammen med oppositionen. De blev alle efterfølgende smidt ud af Det Konservative Parti.

Soames havde allerede inden da meddelt, at han ikke agtede at genopstille ved næste valg.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Seneste nyheder

17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug
09:03 Nykredit offentliggør tilbudsdokument på Spar Nord - ejer nu 28,73 pct. af aktierne
08:57 Nordea mest lun på Danske Bank-aktien
08:53 Obligationer/åbning: Lille rentestigning fra start - jobtal og mødereferat venter