Capinordic opnår tilladelse til drift af bank

Udgivet den 04-10-2006  |  kl. 14:41  |  

Capinordic har modtaget tilladelse fra Finanstilsynet til drift af bank, fremgår det af en børsmeddelelse onsdag.

Capinordic Bank A/S vil være omdrejningspunktet i Capinordic koncernens finanshus.

De fire grundpiller i finanshuset vil være:

1. Private Banking
2. Corporate Finance
3. Børs
4. Kapitalforvaltning

Private Banking

Indenfor Private Banking vil Capinordic Bank A/S primært tilbyde formuende kunder skræddersyede løsninger, der tilpasses den enkelte kundes økonomiske formåen, individuelle behov samt risikoprofil. Aktiviteterne vil knyttes til kapitalforvaltning, finansieringsmodeller, udbud af forskellige investerings- og opsparingsprodukter indenfor en række aktivklasser. Herudover vil vi tilbyde forskellige pensionsprodukter samt søge at etablere strategiske alliancer med henblik på at opnå en flerstrenget distribution.

Corporate Finance

Indenfor Corporate Finance vil fokus være på børsnoteringer, tilvejebringelse af kapital, facilitering af processer ved virksomhedshandler, udvikling af strukturerede finansielleløsninger samt gennemførsel af obligationsudstedelser.

Børs

Grundpillen Børs tager sit udgangspunkt i kompetencerne fra G P Børsmæglerselskab A/S og de muligheder, der ligger i Capitrader.dk. Aktiviteterne indenfor dette område vil omfatte handel, rådgivning, analyse samt market making i udvalgte aktier. Banken vil fungere som udstedende institut og vil sammen med Capitrader.dk udgøre et centralt element i samarbejdet med corporate finance funktionen i banken. Fokusområdet er både Københavns Fondsbørs såvel som hele OMX.

Kapitalforvaltning

Capinordic A/S foretager Kapitalforvaltning i både Danmark og Sverige. Capinordic koncernen vil gennem Capinordic Bank samt forvaltningsselskaber fremover udbyde en bred palet af ydelser herunder:
• Diskretionære mandater
• Investeringsforeninger
• Hedgeforeninger
• Pensionspuljer
• Strukturerede produkter

Der er indleveret ansøgning til finansinspektionen i Sverige om tilladelse til drift af investeringsforvaltningsselskab. Der er i ansøgningen søgt om en række fonde, med forskellige placeringsprofiler, hvoraf en del også vil være fond-i-fond, der har været meget efterspurgte i Danmark. Datterselskabet Unitfond AB i Sverige har nordens længste erfaring med fond-i-fond forvaltning, og denne type produkter vil nu også lanceres i
Danmark.

Capinordic Bank A/S vil starte sin drift pr. den 4. oktober 2006. Der vil frem til den 15. november være fuldt fokus på etablering af yderligere infrastruktur og implementering af kommunikations- og markedsføringsstrategi.

Lanceringen af banken forventes i udpræget grad at øge koncernens indtjeningsgrundlag, da koncernen med banken kan intensivere udnyttelsen af positive synergieffekter mellem koncernens forretningsområder.

Koncernen fastholder det forventede resultat før afskrivninger, andre driftsudgifter og skat i niveauet 80 mio. kr. i indeværende regnskabsår.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag
06:42 Råvarer: Oliepriserne presses ned af stigende brændstoflagre i USA
06:38 Asien: Aktier falder let i forsigtigt marked med fokus på Kina og amerikanske jobtal
06:36 USA/T-bond: Små rentebevægelser før fredagens vigtige jobrapport
06:35 USA/lukning: Ujævn handel endt med beskedent plus - Meta tyngede - Eli Lilly løftede
06:34 Centralbankchefer ønskede "forsigtig" pengepolitik den kommende tid