Johnson: Tiden er inde til et parlamentsvalg

Udgivet den 28-10-2019  |  kl. 19:26  |  

Den britiske premierminister, Boris Johnson, opfordrer i en tale i parlamentet til udskrivelse af valg.

- Rundt omkring i landet er det opfattelsen, at dette parlament har gjort mere end nok, siger Johnson, som senere mandag vil have en afstemning i parlamentet om et valg i december.

I en reaktion siger oppositionsleder Jeremy Corbyn, at Johnson allerede har brugt 100 mio. pund (omkring 866 mio. kr.) på en kampagne for sin brexit-aftale.

- Pengene kunne bruges langt bedre andre steder end på politiske kampagner, siger Corbyn, som er imod et parlamentsvalg nu af hensyn til brexit.

- Vi kan godt enes om, at et snarligt valg er nødvendigt, men vi må have noget, som med garanti udelukker et brexit uden en aftale, fastslår Corbyn.

I et internt notat har han givet sine partifæller besked på at undlade at stemme, når premierministerens forslag kommer til afstemning.

Johnson skal samle to tredjedele af medlemmernes stemmer for at få et forslag om valg vedtaget, hvilket han ikke hidtil har formået.

Labour har allerede afvist Johnsons valgønsker to gange.

Liberaldemokraterne og det skotske SNP står bag et forslag om at holde et valg 9. december. Det konservative regeringsparti vil have valget 12. december.

Johnson sagde i parlamentet, at han i et brev til EU-præsident Donald Tusk har bekræftet, at briterne må udskyde brexit til 31. januar.

Johnson understreger dog, at udskydelsen skader briterne, og i Underhuset pointerer han, at Storbritannien ikke ønsker flere forlængelser.

- Jeg kommer til at føre valgkampagne for denne udmærkede aftale, som vi har forhandlet på plads med EU. Vi må have et valg nu. Vi kan ikke fortsætte med disse uendelige udsættelser, siger han.

I sidste uge bad Johnson modvilligt EU-landene om lov til at udskyde brexit i tre måneder.

I et opslag på Twitter har Tusk oplyst, at den nye godkendte udtrædelsesdato dog er fleksibel.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  UK❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA