Jutlander Bank: Solid kundefremgang og kursregulering løfter bunden

Udgivet den 13-05-2019  |  kl. 14:44  |  
Arkiv: Foto

Jutlander Bank kom ud af årets første tre måneder med fremgang på stort set alle regnskabsposter, hvilket også medfører en opjustering af forventningerne. Bag den løftede indtjening ligger blandt andet en stor fremgang i antallet af nye kunder herunder både private og erhvervskunder.

Bankens overskud før skat endte på 96 mio. kr. mod 87,3 mio. kr. i samme kvartal sidste år. For hele 2019 ser banken et overskud efter skat på 250-300 mio. kr., hvor forventningen før hed 225-275 mio. kr.

Resultatet ligger over bankens forventninger, hvilket kan tilskrives kursreguleringer, som voksede med 10 mio. kr. til 42,1 mio. kr. i forhold til 32,4 mio. kr. i første kvartal 2018. Det skyldes de positive finansielle markeder i januar, februar og marts, som løftede bankens aktiebeholdning.

Udover flere kunder hos banken skyldes den øgede indtjening et stigende forretningsomfang, herunder vækst i bolighandler, som har medført øgede gebyrindtægter, skriver banken i sit regnskab.

Netto rente- og gebyrindtægterne landede på 185,2 mio. kr. mod 175,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Nedskrivningerne endte på positive 5 mio. kr. i forhold til positive 9 mio. kr. i de første tre måneder sidste år.

Tabel for Jutlander Banks regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. kr. Q1 2019 Q1 2018 FY 2018
Netto rente- og gebyrindtægter 185,2 175,6 727,2
Kursreguleringer 42,1 32,4 49,2
Nedskrivninger på udlån mm. 5,1 8,8 16,1
Resultat før skat 96,0 87,3 268,6
Resultat efter skat 78,9 77,6 221,2

Jutlander Banks forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q1 2019 Før Q1 2019
Resultat før skat 250-300 225-275

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17/07/19

 
5,00%
 
17/07/19

 
4,57%
 
17/07/19

 
3,56%
 
17/07/19

 
1,91%
 
17/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder