Jyske Bank: ALK-Abelló er stadig et godt køb
Jyske Bank vurderer, at ALK-Abelló-aktien fortsat er et godt køb.
- Vi forventer, at et positivt nyhedsflow over de kommende 6 måneder, vil trække aktien yderligere op. Senest er der kommet positive resultater fra 2. års studiet GT-08 af Grazax, hvilket kan øge compliance og dermed give en endnu højere behandlingspris. Derudover forventer vi, at følgende begivenheder vil påvirke aktiekursen positivt: Flere Grazax prisforhandlinger med de nationale myndigheder. Potentiel partnerskabsaftale vedrørende Grazax i USA, skriver Jyske Bank.