Jyske Bank: CHF efterlyses

Udgivet den 01-05-2002  |  kl. 10:20  |  

Tirsdag så markedet pæne stigninger i schweizer francen CHF hovedsageligt drevet af kapitalindflow til Schweiz. Efter den schweiziske centralbankchef Roth's kommentarer tidligere på ugen, hvor han tilsyneladende ændrede holdning til valutakursen, har der været stor efterspørgsel efter CHF, skriver Jyske Bank i sin daglige valutakommentar.

Roth udtalte til medierne, at virksomhederne ikke bør koncentrere sig så meget om en svagere CHF, men i stedet producere konkurencedygtige produkter.

Den schweiziske centralbank (SNB) har vist, at de altid er gode for en overraskelse. For ikke mindre end to uger siden udtalte Roth "såfremt økonomien stagnerer yderligere, enten på grund af uforudsete hændelser eller på grund af en stærkere CHF, og viser inflationsbilledet tegn på bedring, vil centralbanken ikke tøve med yderligere rentenedsættelser".

Disse forvirrende signaler omkring SNB's holdning til et fair niveau på CHF, har denne gang fået schweizerfrancen til at styrke sig.

Herudover går der rygter om, at en amerikansk fond i problemer skulle have udløst stop loss salg i EUR/CHF, og derved skabt et yderligere pres på EUR/CHF.

Jyske Bank er stadig finansieret 50 pct. i CHF/DKK og agter ikke at tage tab på positionen før 521 i CHF/DKK.

Onsdag ændrede Jyske Bank iøvrigt sin nedtrend til en optrend i EUR/USD, idet markedet fik en månedslukning over 89,09. Jyske Bank er nu 50 pct. lang i EUR/USD og forventer ikke at øge denne position, førend der ses et brud af 92.

Udgivet af: NPinvestordk