Jyske Bank fastholder Akkumuler på Pfizer
Jyske Bank fastholder sin Akkumuler-anbefaling på medicinalvirksomheden Pfizer forud for medicinalgigantens regnskab for 2. kvt. 2008, der kommer onsdag 23. juli.
Der vil være stor fokus på hvilke produkter selskabet henter sin vækst fra efter 2011, her i blandt især omkring selskabets tidligere meget lovende produkt Chantix (rygning).
- Desværre er produktet de seneste måneder kommet under et stort pres, da det har vist sig, at det kan give depression med øget risiko for selvmordstendenser. Af denne grund er det blevet mere svært at se, hvor den fremtidige vækst skal komme fra. På trods af dette fastholder vi vores Akkumuleranbefaling på Pfizer, da vi vurderer, at aktien er fundamentalt billig, ligesom aktien giver en meget attraktiv divided yield på omkring 7 pct. Omvendt tror vi ikke, at aktiekursen vil stige markant, før markedet kan få øje på, hvor den fremtidige vækst skal komme fra, skriver banken i en kommentar.
Markedet forventer, at Pfizer vil kunne levere en omsætning på 11,5 mia. dollar.
Jyske Bank har et kursmål, der hedder 20 dollar pr. aktie.
/S.Munch