Jyske Bank fastholder Køb på Danisco

Udgivet den 22-03-2006  |  kl. 09:58  |  

Jyske Bank fastholder sin Købsanbefaling på Danisco-aktien oven på selskabets regnskab for 3. kvartal.

- Regnskabet bød på en overraskende flot organisk vækst i ingredienser, hvorimod driftsmarginen skuffede. Vi har på baggrund af regnskabet og selskabets præcisering af forventningerne til hele året kun foretaget mindre justeringer af vores estimater. Baseret på vores DCF-model vurderer vi, at aktien handler i underkanten af fair værdi (492 kr. pr. aktie), skriver Jyske Bank.

Banken peger imidlertid på, at driftsmarginen i ingredienser var præget af, at Danisco ikke har haft held med at overvælte stigende råvare- og energipriser på kunderne.

- Det har været væsentligt for Danisco at fastholde sine markedsandele i en tid med stigende råvarepriser, hvorfor råvarepriserne ikke er blevetovervæltet fuldt ud. Adm. direktør Alf Duch-Pedersen er imidlertid fortrøstningsfuld mht. at hæve priserne fremadrettet, hvilket er i tråd med vores forventninger. Vi forventer, at se en effekt i 2006/07, skriver Jyske Bank.

I kølvandet på EU’s sukkerreform forventer Jyske Bank fortsat, at Danisco kan blive et hedt emne som helt eller delvist opkøbsemne.

- Når først der er faldet ro på vandene i sukkerindustrien, vil vi ikke blive overraskede, hvis Danisco vælger at afhænde sukkerforretningen. Vi ser ydermere hele Danisco som en oplagt opkøbskandidat for en kapitalfond som følge af selskabets stærke markedsposition, tilstedeværelse på stabile markeder og sidst men ikke mindst høje relativt stabile pengestrømme. Vi vurderer, at et eventuelt bud på Danisco kan bringe aktiekursen over 600 kr. pr. aktie, vurderer Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Novo stryger til tops i surt indeks styret af Trumps toldtiltag
11:22 Dollar styrkes bredt oven på trusler fra toldglade Trump: Men euro går mod strømmen
11:15 Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer
10:40 Danske Bank før kapitalmarkedsdag hos Tryg: En sikker havn i en usikker verden
10:19 Europæiske bilaktier presses af Trumps toldtrusler
09:33 Britisk ISS-konkurrent skuffer på udsigter og manglende aktietilbagekøb
09:18 Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler
08:58 Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA
07:59 ISS sikrer sig trecifret millionaftale med stor life science-virksomhed i Danmark
07:58 Asetek planlægger fortegningsemission efter respit hos kreditor
07:57 Aktier/tendens: Rød dansk aktiestart i vente efter Trumps toldtrusler
07:41 Elbilproducenten Rivian sendt op efter forlig med Tesla
07:08 Råvarer: Udsigt til våbenhvile mellem Israel og Hizbollah holder olieprisen i ave
06:56 Obligationer/tendens: Toldtrusler, forbrugertillid, Mellemøsten og rentereferat i fokus
06:42 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:34 Ambu får indledt dækning af Bernstein med anbefalingen "market perform"
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag efter udsigt til våbenhvile i Mellemøsten
06:32 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:32 Valuta: Dollarstyrkelsen vil ingen ende tage
06:32 USA/T-bond: Risikovillige investorer sendte renten op på ny finansminister