Jyske Bank fastholder Køb på SAS
Dagbladet Børsen bringer i dag en artikel, hvor SAS udsættes for hård analytikerkritik af investeringsbanken West LB Panmure. Baggrunden for den negative holdning skyldes et stigende indtog i Skandinavien af lavprisselskaber som Ryanair og easyJet.
- Vi har tidligere fremhævet, at SAS vil blive presset af lavprisselskabernes øgede eksponering i Skandinavien, men det ændrer ikke på vores KØB anbefaling, skriver Jyske Bank i en kommentar til artiklen.
SAS hverken kan eller skal indgå i en direkte priskonkurrence med lavprisselskaberne, men en række strukturelle tiltag øger SAS´ konkurrenceevne på de kortere ruter, hvor konkurrencen fra lavprisselskaberne bliver mest udtalt.
Samtidig kan SAS tilbyde et højt serviceniveau, mange afgange, stor fleksibilitet og centralt beliggende lufthavne.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›