Jyske Bank: Forbrugerpriser fra Tyrkiet i dag

Udgivet den 03-08-2007  |  kl. 08:24  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til Nye obligationsmarkeder:

• Ingen dårlige historier er med til at skabe stabilitet igen
• Der forventes relativt lave forbrugerpriser fra Tyrkiet i eftermiddag.
• Lav efterspørgsel efter obligationer på auktion i Ungarn i går
• Kun 2x25bp rentenedsættelser indiskonteret i Brasilien i år

Når der ikke dukker nye historier op omkring hedge fonde i problemer har Emerging Markets det fint. Det så vi i går, hvor obligationer i kernevaluta steg over en bred kam og hvor de lokale EM-valuta blev styrket og samtidig præsterede faldende renter. Så investorernes risikoprofil er stille og roligt blevet øget. Der ses samtidig en opbremsning i styrkelse af lånevalutaerne JPY, CHF og CZK.

Dagen i dag bliver interessant med forbrugerpriser fra Tyrkiet og jobrapport fra USA.


Østeuropa

Ungarn

Efterspørgslen efter 5- og 10-årige obligationer på gårsdagens auktion var ikke så kraftig som forventet, men det hindrede ikke HUF i at fortsætte med at blive styrket efter de seneste svækkelser. Efter en svækkelse på ca. 3 % siden midten af juli, er ca. 1 % hentet igen.

Tyrkiet

I eftermiddag offentliggøres forbrugerpriser og producentpriser for juli måned. Fødevarepriser og priser i tekstilbranchen vurderes at have væ-ret faldende og i kombination med en styrket TRY forventes det at tallet vil komme lavere ud end forrige måned. Selvom inflationen er kommet på rette spor igen forventer vi ikke at centralbanken med det samme springer ud med rentenedsættelser. Set i lyset af den nuværende globale uro og det kommende præsidentvalg forventes det at banken går meget forsigtigt frem. Så vi skal nok hen i starten af 4. kvartal inden vi ser den første rentenedsættelse.

Den korte rentekurve er således også meget flad, hvilket indikerer, at markedet heller ikke har sat næsen op efter rentenedsættelser på helt kort sigt.

De nominerede til præsidentvalget offentliggøres den 25. august, og oppositionen har igen været ude at kræve, at AKP kommer med en kompro-miskandidat og dermed ikke kører finansminister GUL i stilling. Med Erdogans forsigtige gøren er det mest sandsynlige nok, at der findes en kandidat, der er mere spiselig end Gul.

TRY har igen arbejdet sig op og ligger i den stær-ke ende af de sidste måneders handelsinterval. Vi er dog stadig 2,5 % fra de euroforiske niveuaer umiddelbart efter parlamentsvalget, hvor TRYDKK testede 435. Der vil uden tvivl fortsat komme negative historier ud af det politiske i Tyrkiet og mon dog den globale kredithistorie helt kan afblæses. Vi er fortsat positive på tyrki-ske obligationer og TRY, men erkender, at man sandsynligvis kan finde mere attraktive købsni-veauer i de kommende 3 uger. Vi var f.eks. nede og handle i kurs 408 den 27. juli, hvilket er ca. 4 % lavere end niveauet i dag.

Rumænien

Producentpriserne faldt med 0,1 % m/m i juni mod en stigning på 0,5 % i maj. På årsbasis steg priserne 6,4 % mod 7,6 % i maj. Detailsalget var uændret i juni måned mod en stigning på 0,3 % i maj.

Tirsdag fastholdt den rumænske centralbank renten på 7 %. Der er tvivl i markedet omkring næste rentebevægelse. På mellemlang sigt vurderes inflationstrenden fortsat at være nedadgående, men centralbanken ser risiko på opsiden som følge af lempelig finanspolitik, stigende ind-komster, højere regulerede priser og effekterne af en varm rumænsk sommers indflydelse på fø-devarepriserne. Ikke desto mindre er det muligt, at næste bevægelser er en nedsættelse, da RON fortsat ventes at styrkes på mellemlang sigt. En styrket RON ser centralbanken som en "de facto" stramning af pengepolitikken, så centralbanken har været rimelig hurtig på aftrækkeren med ren-tenedsættelser. Dette har IMF og andre eksperter advaret imod og tilbage i begyndelsen af juli gik vi fra KØB til HOLD på RON-obligationer. Vi er ligesom IMF bekymret for den slappe finanspolitik kombineret med lempelig pengepoltik og sto-re underskud på betalingsbalancens løbende po-ster.

Latinamerika

Brasilien

I dag kl. 10.00 offentliggøres forbrugerpriser for juni måned fra instituttet FIPE og kl. 14.30 indu-striproduktion for juni. Inflationen har været let-tere stigende igennem de sidste 4 måneder og det har haft en effekt på renteforventningerne, hvor der kun er indiskonteret rentenedsættelser på knap 2 x 25bp i år, hvilket vi anser som noget konservativt.

Industriproduktionen er noget mere volatil, men har også vist en stærk udvikling de seneste må-neder.

Efter rentestigningerne i de lange obligationer er niveauerne blevet yderligere interessante. Det skal bemærkes, at BRL har holdt sig utrolig stabil i den verserende krise. Vi så en svækkelse på ca. 3 % men denne er nu næsten indhentet igen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Asiatiske valutaer presses op af kinesiske væksttiltag
06:32 USA/T-bond: Renterne slog bak efter svage forbrugertillidstal
06:32 USA/lukning: Stort dyk i forbrugertilliden kunne ikke slå rekordkursen af brættet
06:30 Kalender med link - onsdag den 25. september
17:54 Europa/lukning: Luksusaktier førte an i fremgang efter kinesisk stimuli
17:50 Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet
17:43 Bavarian får amerikansk ordre på koppevaccine for over 422 mio. kr.
17:31 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
17:30 Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet
17:11 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
17:09 Tirsdagens aktier: Tredje fald i træk trods kinesisk stimuli og optur for Mærsk
17:02 Tirsdagens obligationer: Uventet dyk i forbrugertilliden i USA gjorde udfaldet
16:41 Novo angribes af Sanders: De spørgsmål vi drøfter i dag er ikke komplicerede
16:29 Novo-aktie er kun marginalt påvirket under høring af topchef i USA
16:03 Forbrugertilliden i USA falder uventet meget
15:44 USA/åbning: Behersket optimisme med kinesiske selskaber i front
14:56 USA/tendens: Behersket fremgang i vente efter kinesiske lempelser
14:06 Sanofi rykker tættere på at udskille forbrugerdivision: Banker er klar med milliarder
13:33 Novos topchef i kommentar til senatsudvalg: Vi investerer stort i udvikling og produktion
13:28 Gabriels formand vil ikke genopstille på næste generalforsamling