Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 09:01  |  
Arkiv: Foto

Jyske Bank følger i hælene på en række andre danske banker, der har opjusteret efter en gunstig udvikling på finansmarkederne og et mindre behov for nedskrivninger.

- Opjusteringen er drevet af gunstige finansielle markeder med faldende markedsrenter, der bidrog til væsentlige kursreguleringer i tredje kvartal. Kreditkvaliteten forblev solid, og nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt i kvartalet, fremgår af en meddelelse fra den Silkeborg-baserede bank fredag morgen.

Jyske Bank venter nu et resultat efter skat på 5,0-5,3 mia. kr. i 2024 svarende til et resultat per aktie på 75-80 kr.

Tidligere var forventningerne et resultat efter skat i den øvre halvdel af intervallet 4,3-5,1 mia. kr. og et resultat per aktie i den øvre halvdel af intervallet 64-76 kr.

Dermed bliver prognosen for indtjeningen efter skat løftet så den flugter mere med konsensusestimaterne, da analytikere adspurgt af Jyske Bank den 10. oktober ventede 5,23 mia. kr.

- Investorerne var allerede der, hvor Jyske Bank nu er på vej hen. Kursreaktionen på opjusteringen bliver derfor formentlig "moderat", vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Jyske Bank meddeler også, at resultat efter skat udgjorde godt 1,4 mia. kr. i tredje kvartal og godt 4,0 mia. kr. i årets tre første kvartaler.

Her lød Jyske Banks indsamlede konsensus indsamlet blandt seks analytikere på 1,35 mia. kr. i tredje kvartal.

I denne uge har også DAB, Sparekassen Sjælland-Fyn, Nordfyns Bank, Hvidbjerg Bank og Lollands Bank meddelt, at de venter et bedre 2024 end tidligere udmeldt.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter