Jyske Bank forventer et flot resultat fra NeuroSearch

Udgivet den 21-04-2005  |  kl. 13:10  |  

NeuroSearch offentliggør kvartalsregnskab for 1. kvartal onsdag den 27. april 2005. Jyske Bank forventer en omsætning i 1. kvartal på 124 mio. kr. og et resultat af primær drift på 68 mio. kr.

Det har således været et særdeles godt kvartal for NeuroSearch, og omsætningen er primært genereret af løbende betalinger fra den strategiske alliance med GlaxoSmithKline og samarbejdet med Boehringer Ingelheim på henholdsvis 17 og 29 mio. kr. Yderligere har NeuroSearch modtaget en milepælsbetaling fra GlaxoSmithKline på 75 mio. kr. i forbindelse med, at fase 2 forsøg er indledt med NS2359 mod depression.

- En aktie som NeuroSearch drives meget af nyhedsstrømmen. I selve kvartalsrapporten forventer vi ingen offentliggørelse af betydningsfulde nyheder fra udviklingsprojekterne - men vi forventer dog, at den positive nyhedsstrøm fra første kvartal forsætter året ud, skriver Jyske Bank.

Den mest betydningsfulde begivenhed vil være resultaterne fra fase 2 forsøgene med NS2330 mod Alzheimers og Parkinsons sygdom. NeuroSearch har meddelt, at resultaterne foreligger ved udgangen af 1. halvår - og at partneren Boehringer Ingelheim vil beslutte, hvorvidt stoffet skal videre i fase 3 henover sommeren.

- Det skal samtidig understreges, at en investering i NeuroSearch er forbundet med en høj risiko, da der i forbindelse med udvikling af lægemidler altid er en forholdsvis stor sandsynlighed for, at udviklingsprojekter må opgives undervejs. En opgivelse af et af de to vigtigste projekter NS2330 og NS2359 vil ifølge vores estimater have en negativ effekt på aktiekursen på henholdsvis 40 pct. og 24 pct., vurderer Jyske Bank og konkluderer:

- Vi fastholder Køb på NeuroSearch - da vi forventer, at udviklingen af NS2330 og NS2359 forløber efter planen uden negative overraskelser. NeuroSearch har ifølge vores estimater allerede efter 1. kvartal realiseret 65 pct. af den omsætning på 190 mio., som selskabet selv forventer for 2005. Dette er selvsagt positivt, og vi ser en god mulighed for en opjustering senere på året.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter