Jyske Bank: Frasalg af Falck overvejende sandsynligt

Udgivet den 09-09-2004  |  kl. 16:04  |  

Falck aktien fortsætter med at nå nye højder på spekulationer omkring et kommende frasalg og er nu steget 12 pct. siden primo august. I går passerede aktiekursen 48, men er siden faldet lidt tilbage.

Falck er i øjeblikket ved at vurdere henvendelser fra flere interesserede købere og forventer en afklaring medio oktober. Jyske Bank forventer, at et frasalg er overvejende sandsynligt – og kan blive til en pris på 29-33 kr. pr. aktie for redningsaktiviteterne. Det svarer til 49-53 kr. pr. aktie - inklusiv provenuet fra GSL salget. Det indikerede prisniveau svarer til en præmie på 30-50 pct. set i forhold til en kurs pr. aktie på redningsaktiviteterne omkring 22 kr. pr. aktie i juli måned, før opkøbsrygterne for alvor satte gang i aktiekursen.

Ifølge forlydender er der 4-5 interesserede bydere på Falck. Det forøger muligheden for en ”budkrig”, der vil kunne trække overprisen i forhold til børskursen i vejret. Et frasalg til 49-53 kr. pr. aktie giver et fortsat potentiale på 3-11 pct.

Hvis et salg af Falck falder til jorden, forventer Jyske Bank, at Falck aktien falder 10-12 pct. tilbage til et kursniveau på 42-43. En stor del af opkøbspræmien er allerede indregnet i aktiekursen.

Til illustration handler Falck aktuelt til en P/E før goodwill 2005 på 14,3 – det er 45 pct. højere end gennemsnittet af de fire øvrige serviceaktier i Jyske Banks univers (P/E før goodwill 2005 9,9). Den implicitte aktiekurs på redningsaktiviteterne ligger på 27,5 – svarende til, at en overkurs på ca. 25 pct. allerede ligger i den nuværende aktiekurs. Derfor bør mere forsigtige investorer overveje at tage gevinsten hjem.

Estimeret fair værdi i niveauet 47-51, med en forventet overpris på 30-50 pct. og en overvejende sandsynlighed for et salg. På den baggrund fastholder Jyske Bank akkumuler.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter