Jyske Bank har ikke krediteksponering mod Max Bank
På baggrund af den seneste udvikling i Max Bank kan det oplyses, at Jyske Bank ikke har krediteksponering i form af kreditfaciliteter, obligationsbeholdninger eller aktier i Max Bank.
Den danske banksektor må imødese et tab i forbindelse med Garantifonden for Indskyderes betaling af dækkede indlån i Max Bank. Jyske Banks senest opgjorte andel af sektorens indeståelse overfor Garantifonden for Indskydere og Investorer udgør 7,12%. Jyske Bank har for nærværende ikke yderligere kommentarer til situationeni Max Bank, skriver banken.