Jyske Bank: På vej mod nul?

Udgivet den 22-04-2008  |  kl. 07:46  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:

- På trods af en dårlig dag i går har EM indhentet en del af det tabte for 2008
- Bedre global stemning og dårligere lokale historier i tovtrækkeri; vi tror på uafgjort på kort sigt
- En stille dag i går uden nøgletal – i dag ser lidt mere spændende ud…
- …uden at der er de store kioskbaskere på programmet, med mindre man er Polen afficionado


Jyske EM Morgenoverblik
Efter et par positive dage var stemningen noget mere negativ i går. På en dag uden nøgletal (men med et par skuffende bankregnskaber i USA) smed GBI således noget af det genvundne, men har stadig givet et positivt afkast på 1,75 % i april, hvilket har reduceret tabet for 2008 til 2,5 %. I kernevaluta har vi på indeksniveau haft et afkast på 1 % i april, hvilket giver et afkast for 2008 på 1,6 % - ganske imponerende, alt taget i betragtning. På trods af den bedre stemning tøver vi dog med at kaste forsigtigheden over bord og anbefale, at man køber med arme og ben. Dette skyldes primært to ting: For det første har de lokale historier i EM flere steder taget en drejning mod det værre – med fx stigende inflation (og deraf følgende udfordringer for centralbankerne) og politiske spændinger i flere lande. Derudover er det fortsat vores forventning, at USA skal igennem (eller allerede er i) en recession, samt at resten af verden vil bremse op som en følge deraf. Dette har endnu ikke været klart afspejlet i nøgletallene, og der kan således være flere skuffelser forude på den front. Så vi ser fremad med moderat optimisme men tør ikke tro, at det endelige vendepunkt endnu ligger bag os.


Østeuropa
Polen
Dagen byder på en række nøgletal, der samlet set bør understøtte vores forventning om yderligere mindst 50bps renteforhøjelser i Polen. Kernein-flationen ventes at tage endnu et nøk opad, ar-bejdsløsheden ventes at dykke til 11,3 % fra 11,5 %, mens væksten i detailsalget ventes at moderere en anelse fra sidste måneds meget stærke stigning men ventes dog at holde sig på ganske respektable 20,5 % å/å. Alt i alt en meget stærk data-cocktail, der fastholder Polen som en af de bedste investeringer, ikke bare i Østeuropa men i EM-land som helhed. PLN er styrket med 5 % mod den ellers stærke EUR, mens PLN-obligationer har givet et af de højeste afkast i GBI (+6,7 % åtd), kun overgået af Tjekkiet. Vi fastholder køb!

Tyrkiet
Som ventet fastholdt centralbanken renten på 15,25 % i sidste uge men ændrede samtidig sig-naler om den fremtidige pengepolitik. Hvor den hidtil har holdt fast i, at den høje inflation var midlertidig, konstaterede den nu, at stigende fødevare- og energipriser samt den svækkede TRY har forværret inflationsforventningerne. En klar stramning af retorikken, hvilket i vores øjne betyder, at rentenedsættelser ikke længere er på tapetet i år. Risikoen for at pengepolitikken rent faktisk strammes er steget betragteligt, især hvis TRY får yderligere slag. Alt i alt tilsiger ovenstående, at man bør holde sig i den korte ende af rentekurven i TRY.

Latinamerika
Brasilien
Centralbanken forhøjede i sidste uge renten med 50bps til 11,75 %. Centralbanken vurderede, at “ beslutningen om straks at gennemføre en rele-vant del af renteforhøjelserne vil bidrage til en hurtig tilbagetrækning af risikoen for inflationen og vil derfor reducere størrelsen af den totale rentejustering”. Med andre ord: centralbanken forsøger at holde inflationsforventningerne nede ved at hæve relativt meget tidligt. Spørgsmålet er naturligvis, hvor meget ”en relevant del” af renteforhøjelserne er. Et godt bud er mellem 1/4 og 1/3 af de samlede renteforhøjelser. Dvs. at der kommer yderligere renteforhøjelser på mellem 100 og 150 bps.

Den aggressive start på renteforhøjelserne får os derfor til at opjustere vores forventninger til renten. Hvor vi tidligere samlet ventede 100 bps, vurderer vi nu, at i alt 150-175bps er det mest sandsynlige. Da dette er mindre end andre venter, ændrer det ikke ved, at de lange BRL-obligationer ser fornuftige ud – men frygter man mere aggressive renteforhøjelser, kan det godt give mening at ligge længere ind på kurven. Vi har en kort BRL-obligation i støbeskeen.

Øvrige
Australien
Inflationen tiltog i 4. kvartal til 3 % å/å og ramte dermed toppen af centralbankens (RBA) målsæt-ning på 2-3 %. Derudover steg den underliggende inflation, som centralbanken følger nøje, yderligere over målsætningen til 3,8 % fra 3,1 %. RBA har da også hævet renten med 2 gange 25 bps. siden offentliggørelsen af inflationstallene for 4. kvartal. Der er meget, der tyder på, at inflationen forbliver på det høje niveau på kort sigt, og markedet venter endnu en stigning i inflationen i denne omgang – til 4,0 % å/å for det overordnede indeks og til 4,0 % å/å i det vægtede indeks.

RBA venter dog, at inflationen vil aftage og at den på mellemlang sigt atter vil bevæge sig ned mod målsætningen – hvilket vil betyde, at renten fastholdes på 7,25 % de kommende måneder.

Set fra et markedsperspektiv er høj inflation absolut ikke uønskværdig p.t. Truslen om yderli-gere stramninger fra RBA bidrager til at holde hånden under AUD, der indtil videre kun har tabt 1 % mod den stærke EUR i 2008. Med mindre inflationen overrasker voldsomt på nedsiden, vil stramninger fra RBA fortsat være i spil – og vi fastholder derfor ’hold’ på AUD-obligationer

Island
Som ventet er EUR/ISK atter kravlet op mod 120, da centralbanken endnu ikke har gjort noget, der for alvor understøtter valutaen. I går aftes ned-gradere S&P Glitnir, hvilket følger umiddelbart efter en nedjustering af Island torsdag. Den lokale historie halter således stadig noget, men sam-tidig bør centralbanken reagere, hvis EUR/ISK kommer meget over 120, med mindre den skal miste enhver troværdighed. Vi fastholder derfor vores neutrale holdning til ISK på kort sigt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA