Jyske Bank: Stort set uændrede renter over påsken

Udgivet den 29-03-2005  |  kl. 09:17  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til det danske obligationsmarked.

Over påsken er den amerikanske dollar er styrket i værdi overfor euroen, og de amerikanske obligationer ser bløde ud i øjeblikket. Den 10-årige amerikanske rente er steget til 4,65%, og vi tester dermed et meget vigtigt niveau. Den største frygt i obligationsmarkedet er i øjeblikket inflationen.

Her er et lille tilbageblik på onsdagen, inden vi gik på ferie:

Det var en hård start onsdag morgen, efter at den amerikanske centralbank havde sendt den tyske bundfuture ned med over ½ kurspoint. Over dagen blev lidt af det tabte indhentet. Men men men … de amerikanske forbrugerpriser var imødeset med spænding – en anelse højere forbrugerpriser i et meget nervøst marked, sendte atter obligationskurserne mod syd. Aktiemarkedet har også svært ved at performe på grund af rentefrygt. Bryder vi vigtige tekniske niveauer på ak-tiemarkedet, kunne man sagtens forstille sig, at en del midler bliver flyttet fra aktiemar-kedet til obligationsmarkedet – en slags sikker-havn effekt.

Optimismen i Europa er stadig ikke i top. Onsdagens tyske IFO kom lavere ud end ven-tet. En høj oliepris og en stærk euro er årsagen til den faldende optimisme.

Af nøgletal kan vi i dag se frem til Redbook (detailsalgsindikator) og forbrugertillid fra Conference Board


Udgivet af: NPinvestordk