Jyske Bank: Tal fra konkurrent lover godt for Novo Nordisk
Gårsdagens 1. kvartalsresultat fra Novo Nordisks amerikanske ærkerival Eli Lilly viste et salg af Humalog (ny insulin) på 407 mio. USD, hvilket var mere end de forventede 380 mio. USD.
Jyske Bank vurderer, at det lover godt for Novo Nordisk, når den danske medicinalgigant aflægger regnskab næste uge.
- Også salget af Humulin (gammel insulin) på 258 mio. USD var bedre end de ventede 240 mio. USD. Vi vurderer, at disse tal lover godt for Novo Nordisk, da der som regel er en positiv korrelation mellem Eli Lillys insulinsalg og Novo Nordisk insulinsalg. Novo Nordisk aflægger 1. kvartalsregnskab på næste onsdag, skriver Jyske Bank.