JYSKE BANK - Valuta: Volatile dage

Udgivet den 10-05-2002  |  kl. 11:06  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank dagens kommentar til valutamarkedet:

April måneds afdæmpede handel i valutamarkederne viste sig at være "stilhed før storm". Den tvivl der er blevet skabt om den amerikanske dollars fremtidige skæbne, har generelt ført til ganske gode bevægelser i valutamarkederne.

Den forløbne uge har ført til særdeles volatil handel, hvilket afspejler den meget høje grad af usikkerhed som er fremherskende i de finansielle markeder i disse uger. Al denne usikkerhed leder for os frem til en vis fornemmelse af at vi i øjeblikket befinder os på ekstremt vigtige niveauer i valutamarkedet og, bevægelserne herfra sandsynligvis vil diktere begivenhedernes gang den resterende del af året.

EUR/USD handler imellem 89,80 og 92,00, et brud opad vil betyde en bevægelse mod 95, mens på den anden side et brud af nedsiden sandsynligvis vil betyde en bevægelse mod 87,50.

Som vi ser det, er det meget sandsynligt at EUR/JPY holder nøglen til de fremtidige bevægelser. EUR/JPY befinder sig i øjeblikket omkring det særdeles vigtige 117 niveau. Faktisk vil et brud over 117, bekræftet af et brud af 117,70, føre til en bevægelse mod 125, med januars top på 119,80, og 122 som eneste modstandspunkter. Skulle EUR/JPY vise sig ude af stand til at bryde 117 vil se valutaparret handle tilbage mod den stærke støtte ved 115. Det interessante spørgsmål som knytter sig til et evt. brud opad i EUR/JPY, er hvorvidt det bliver EUR/USD eller USD/JPY som følger med opad. Vi er endnu ikke sikre på svaret på dette spørgsmål, men føler os sikre på at USD/JPY senere i år vil handle op mod 140.

Udgivet af: NPinvestordk