Jyske Bank venter ikke kapitaludvidelse hos Mærsk
Jyllandsposten sætter i en artikel fokus på A. P. Møller-Mærsk likvide situation. Likvidbeholdningen faldt markant i 2008, og med udsigt til markant lavere indtjening i 2009, kombineret med fortsat høje investeringer, vil selskabet kassebeholdning mindskes yderligere.
Jyske Bank forventer ikke, at A. P. Møller-Mærsk får behov for kapitaltilførsel gennem en udvidelse af aktiekapitalen.
- Allerede mod slutningen af 2008 trådte selskabet på bremsen i forhold til de planlagte investeringer. Desuden har A. P. Møller-Mærsk en solid egenkapital, hvorfor et eventuelt behov for kapital, langt hen ad vejen, vil kunne hentes gennem eksisterende bankforbindelser, skriver Jyske Bank.