Jyske Spar/ABG: Anbefaling hæves til "køb" fra "hold"

Udgivet den 12-03-2019  |  kl. 09:22  |  
Arkiv: Foto

Den Jyske Sparekasse har fået hævet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold" af ABG Sundal Collier. I samme omgang lægger ABG en tier til kursmålet, så det nu lyder på 90 kr.

Det fremgår af en analyse fra finanshuset.

Det er blandt andet med rod i et bedre fjerde kvartal end ventet samt en vurdering af, at Den Jyske Sparekasses forventninger til 2019 er for konservative, som får ABG's analytiker Mads Thinggard til at skrue op for potentialet i banken.

En aktie i Den Jyske Sparekasse stiger med 2,3 pct. til 76,80 kr. tirsdag morgen.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Relaterede nyheder