Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
2,8 millioner passagerer rejste via Københavns Lufthavn i september.
Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse onsdag morgen.
Det er 11 procent flere end i samme måned sidste år, og så er det en smule højere end antallet i september 2019.
Dermed er det Københavns Lufthavns travleste september nogensinde.
- Det er positivt, at vi kan se tilbage på en september måned med rekordmange passagerer, og at passagererne endda transporteres med færre fly, end det var tilfældet for bare fem år siden, siger kommerciel direktør i Københavns Lufthavne Peter Krogsgaard.
- September er generelt en stor rejsemåned, hvor mange rejser på ferie, men hvor der også kommer gang i erhvervsrejserne efter sommerferien.
/ritzau/
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›