Købmandsstanden: Store virksomheder skaber væksten i Danmark

Udgivet den 23-06-2000  |  kl. 10:48  |  

København--23. juni--NetPosten--Det er stadig de store virksomheder i Danmark, der står for størstedelen af den økonomiske vækst. Andelen er dog faldende, viser en analyse fra Købmandsstanden Kvartalsanalyse for maj 2000.

I 1998 havde 71,9 pct. af selskaber med 100 eller flere ansatte overskud, mens tallet for 1999 var faldet 62,7 pct. af de selskaber, der indtil nu har indleveret deres 1999 regnskab til ehvervs- & selskabsstyrelsen. Af de mindre virksomheder med 1 til 19 ansatte og 20 til 99 ansatte, havde henholdsvis 56,8 pct. og 67,1 pct. overkud i 1998, mens dette antal i 1999 faldt til 55,2 pct. og 61,8 pct.

Analysen giver et endnu mere markant billede af forskellene, hvis man betragter andelen af selskaber, der i de sidste to år har haft vækst i antallet af medarbejdere. Her har 64,1 pct. af de store virksomheder oplevet vækst i 1999 mod 62,3 året før. Til sammenligning har kun 23,6 pct. af de små og 55,5 pct. af de mellemstore virksomheder ansat flere ansatte i 1999.

Samtidig viser opgørelsen, at industrien både i 1998 og 1999 blev den klart største bidragyder til nedbringelsen af arbejdsløsheden. Her kunne 37,0 pct. af virksomhederne melde om vækst i antallet af ansatte - et tal der dog senere er faldet til 35,4 pct. i 1999. I bunden ligger finanssektoren samt social og sundhedssektoren, som kun havde henholdsvis 10,3 og 15,8 pct. af virksomheder med medarbejdervækst.

Endelig viser analysen, at antallet af konkurser i de sidste 6 måneder er steget i forhold til året før. Kun Bornholm, Nordjylland og Sjælland oplevede en positiv udvikling. Som helhed er den negative tendens derfor forøget, idet den tilsvarende undersøgelse i februar 2000 viste en stigning på 1,8 pct. mod nu 9,6 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages