K: Enige med vismænd i positive udsigter for dansk økonomi - Men brug for strukturændringer
København--22. maj--NetPosten--Den konservative finanspolitiske ordfører Pia Christmas-Møller er enige med vismændene i Det Økonomiske Råd i, at udsigterne for dansk økonomi, men det betyder samtidig, at det er nu, der skal gennemføres strukturreformer på det danske arbejdsmarked. Det gør nemlig ikke så ondt i opgangstider, påpegede hun.
- Er der en ting, vi har lært af firserne, så er det, at man ikke kan løse strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, når de er opstået, sagde hun.
Hun pegede på, at der allerede var foretaget en opstramning på arbnejdsmarkedet for de unge, og det havde været en stor succes, hvilket vismændene da også pegede på i onsdagens rapport. Den opstramning ser hun gerne, at man går videre med.
Derudover er der behov for en opstramning af de offentlige finanser, som skal ske gennem nedskæringer. Det danske skattetryk er alt for højt, påegede hun. Den konservative ordfører mener samtidig ikke, at der er økonomiske divergenser mellem vismændenes beoning af behovet for en højere beskatning af husejere og de borgerlige partiers forslag om en ophævelse af lejeværdien af egen bolig. Det er nærmere politisk, mener hun.
- Vores forslag om fjernelsen af lejeværdien af egen bolig er fuldt finansieret. Vi ser gerne, at folk ejer deres egne boliger. Så gør de mere ud af vedligeholdelsen, og det er på langt sigt samfundsøkonomisk sundt, sagde hun.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›